0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stormløb mod Danmarks ambassade i Indonesien

300 rasende muslimer har forsøgt at storme den danske ambassade i Jakarta i protest over Jyllands-Postens tegninger. Ambassadøren fik talt menneskemængden til rette.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Ophidsede demonstranter diskuterer med indonesisk politi i forhallen i den bygning, hvor ambassaden har til huse. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Omkring 300 militante muslimer har i morges stormet den danske ambassadebygning i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Hensigten var tilsyneladende at få den danske ambassadør til at undskylde Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Æg og tomater
Med råbene »Gud er stor« smadrede de hvidklædte demonstranter fra den yderligtgående organisation Den Islamiske Forsvarsfront lamper med bambusstænger og smed rundt med møbler i vrede over tegningerne.

Der blev også kastet rådne æg og tomater på det danske ambassadeskilt inde i bygningens lobby.

Bevæbnede sikkerhedsvagter sørgede imidlertid for, at demonstranterne ikke af sig selv kom længere end til lobbyen.

Ambassadør tog snak
Men den danske ambassadør Niels Erik Andersen valgte under tumulten at invitere tre ledere af flokken op på ambassaden, der ligger på 25. etage i bygningen.

Ambassadøren kunne fortælle de tre demonstranter, at Jyllands-Posten har undskyldt eventuelle krænkelser som følge af tegningerne.

»Men det havde de hørt om. Jeg kunne så fortælle dem om statsministerens udtalelse af 31. januar, og den havde de så ikke hørt om«, siger ambassadøren til TV2.

Ingen anholdt
Niels Erik Andersen beretter, at de tre demonstranter efter mødet med ambassadøren talte til den ophidsede folkeflok, og at der så »faldt ro på«.

Efter omkring en times ballade fortrak menneskemængden fra bygningen.

Ingen kom noget til, og ingen blev anholdt ved episoden, skriver Reuters.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere