0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fatahs ledelse kaster håndklædet i ringen

Til alles overraskelse er der dømt udskifte i den politiske top for palæstinenserne. Premierminister Ahmed Korei trækker sig tilbage, efter at den militante gruppe Hamas tilsyneladende har vundet parlamentsvalget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ADEL HANA
Foto: ADEL HANA

Topkandidat for den militante gruppe Hamas, Ismael Haniyah, foran en gruppe Hamas-tilhængere. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det svirrer med formodninger om, at den militante islamiske gruppe Hamas har vundet det palæstinensiske parlamentsvalg.

Nu giver palæstinensernes premierminister Ahmed Korei yderligere tro på Hamas' sejr, eftersom han har meddelt, at han trækker sig tilbage.

Selv om han ikke selv nævner noget om Hamas i sin officielle meddelelse, overlader han det dermed ifølge AP til den militante islamiske gruppe at danne en ny palæstinensisk regering.

Overraskende tidligt
Koreis tilbagetrækning er en formalitet efter et valgnederlag, men hans timing er i høj grad en overraskelse. Det sker nemlig flere timer før de officielle resultater, der først formodes at ligge klar omkring klokken seks i aften.

Med premierministerens tilbagetrækning skal palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, nu bede det parti, der har fået et flertal af stemmerne, om at danne en ny regering.

Og ifølge repræsentanter fra såvel Hamas som Mahmoud Abbas' parti Fatah, er det Hamas, der er valgets vinder. Ifølge AP har Hamas oplyst, at en højstående repræsentant fra det siddende Fatah-parti endda har ringet til lederen af Hamas og ønsket ham tillykke med valgsejren.

En terrororganisation
Hamas er med på EU og USA's liste over terrororganisationer, og den israelske regering har nægtet at samarbejde med et palæstinensisk parlament, hvor Hamas har flertal.

EU har dog meldt ud, at de er villige til at samarbejde med en hvilken som helst palæstinensisk regering, når blot den er demokratisk valgt og villig til at løse konflikten med Israel på fredelig vis.

En talsmand fra Hamas siger torsdag til AP, at det ikke er en del af Hamas' dagsorden at anerkende Israel, ligesom de ikke ønsker at forhandle. Der er dog endnu ikke kommet en officiel udmelding om, hvordan Hamas vil bruge sin nye position i palæstinensisk politik.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere