0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Zapatisterne på charmetur i Mexico

Den mexicanske guerillabevægelse zapatisterne har lanceret en alternativ valgturné op til sommerens præsidentvalg. Myndighederne vælger fortsat at ignorere oprørerne fra det ludfattige sydlige Mexico.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Subcommandante Marcos på vej til fest i San Cristobal de las Casas. På styret anes »EZLN«, navnet på bevægelsens væbnede gren. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lederen af den mexicanske guerillabevægelse, zapatisterne, har forladt sit skjulested i junglen i den fattige Chiapas-provins i syd for at tage på en seks måneder lang charmeoffensiv i resten af landet.

Oprørsgruppen har angiveligt nedlagt sin væbnede gren og er genopstået som en ikke-voldelig bevægelse.

Og chefen, den balaklavaklædte subcommandante Marcos, kom i går blæsende ud af junglen på en sort motorcykel med det mexicanske flag fastgjort til køretøjet og satte kursen mod bjergbyen San Cristobal de las Casas, hvor han var ventet af tusindvis af sine tilhængere.

Undsagt af venstrefløjen
Og meningen er nu, at zapatisterne vil gennemføre deres egen alternative valgkamp op til præsidentvalget i landet i juli.

Et valg, hvor favoritten er en venstreorienteret politiker, López Obrador, som zapatisternes afviser som pseudo-rød. Og det har ført til, at den mexicanske venstrefløj har lagt stor afstand til guerillaen i junglen i syd.

Subcommandante Marcos er ikke set offentligt uden den tætsiddende hovedbeklædning, men de mexicanske myndigheder har identificeret ham som den tidligere universitetslærer Rafael Guillén.

Årsdag for blodigt angreb
Udspillet fra zapatisterne kommer på 12 års-dagen for guerillaens blodige angreb på politiets og hærens stillinger i området. Omkring 150 personer blev dræbt under zapatisternes angreb i 1994.

Kort efter angrebet blev der indgået en våbenhvile, og siden har der været forholdsvis roligt i den ludfattige Chiapas-provins.

Vil opsøge »folket«
Regeringen i hovedstaden har valgt stort set at ignorere zapatisternes eksistens, men subcommante Marcos' indlæg på nettet har gjort ham til en kultfigur i antiglobaliseringskredse.

Subcommandante Marcos sagde ved de efterfølgende festligheder i aftes i San Cristobal de las Casas, at han vil undgå store politiske møder under sin Mexico-turné, og at han vil opsøge folket, »der arbejder med maskinerne og med jorden, som betjener og står til rådighed, og som ender op med ingenting«.

»Fjenden har mange ansigter, men kun ét navn: Kapitalismen«, sagde Marcos.

Og commandante Kelly, klædt traditionelt i røde og hvide indianske gevandter plus elefanthue, talte kvindernes ligestilling og frigørelse:

»Kvinder er ikke kun til sengen og køkkenet. Vi kan også gå i bukser«, sagde commandante Kelly.

Kamp for indfødtes rettigheder
Op mod 15.000 tilhængere af zapatisterne deltog i festen, heraf 1.000 formummede indianske oprørere.

Zapatisterne lancerede også i 2001 en større rundtur i landet i forbindelse med et lovforslag for flere rettigheder til de indfødte folk i Mexico. Dengang var turnéen - rent politisk - en fiasko.

Et af hovedformålene ved den aktuelle tur er derfor atter de indfødtes rettigheder.

Vil ikke modsætte sig anholdelse
Myndighederne har knap nok reageret på zapatisternes og subcommandante Marcos' rejseplaner. Men skulle de beslutte sig for at arrestere og retsforfølge zapatisternes leder, skal tilhængere ikke modsætte sig, siger Marcos:

»Flygt og spred nyheden. Og husk at komme med tobak til mig«, siger han.