0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Nyt giftigt udslip rammer storby i Kina

Myndighederne lukker for vandforsyningen til storby i flere timer, efter at et zinksmelteri har lukket kadmiumforurenet spildevand ud i en flod.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Giftigt spildevand fra et zinksmelteri fik myndighederne til at standse vandforsyningen fra en flod i otte timer.

Forureningen truer nu byer længere nede ad floden.

Det rapporterer statslige medier i dag. Det er den anden miljøkatastrofe på få uger, der rammer Kina.

Kina er stadig ved at komme sig oven på en eksplosion på en kemisk fabrik i den nordøstlige del af landet i sidste måned, der forgiftede drikkevandet for millioner af mennesker og sendte en forurenet pøl ned ad floden med kurs mod Rusland.

10 gange over normalt niveau
Kadmium-niveauet har ligget ti gange over det normale i dele af byen Shaoguan. Nu fortsætter forureningen sin vej ad floden Beijang.

»Det er bekræftet, at Shaoguan smelteriet illegalt har lukket det kadmiumholdige spildevand ud i forbindelse med vedligeholdelse af smelteriets udstyr«, skriver den statsdrevne avis Guangzhou Daily.

Advarer mod at drikke vandet
En hotelreceptionist i Shaoguan by, der har en befolkning på en halv million mennesker, sagde, at der blev lukket for vandet tirsdag mellem klokken ni om morgenen og fem om eftermiddagen lokal tid.

»Men der blev åbnet igen bagefter«, forklarede hun i et telefoninterview.

Folk der bor langs floden, er blevet advaret imod at drikke vandet, skrev Guangzhou Daily.

Guangdongs tv meddelte tirsdag, at de lokale miljøembedsmænd havde givet smelteriet, som er Kinas tredjestørste, ordre til at holde op med at lukke vand ud.

/ritzau/