0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irakisk gidsel-hotline er værdiløs

I et forsøg på at komme de mange gidseltagninger til livs har de irakiske myndigheder oprettet en særlig hotline, hvor vidner kan ringe ind. Der er bare ikke nogen, der tager telefonen. Minister vil have sagen undersøgt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

I de seneste uger er syv vesterlændinge blevet taget som gidsler i Irak. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I reklamerne på irakisk tv går det hele glat. En mand bortføres af maskerede mænd, der smider ham i en bil.

Mens gidseltagerne kører væk, ringer en forbipasserende til indenrigsministeriets særlige 'varme linje', der er oprettet til sådanne formål. Kort efter stormer politiet gidseltagernes opholdssted og befrier gidslet.

Minister kræver sag undersøgt
Virkeligheden er anderledes.

Indenrigsminister Bayan Jabr Solagh erkender, at der er problemer.

»I aftes ringede jeg selv til den varme linje kl. 23. Jeg ringede igen ved midnat og igen kl. 01.00. Den bare ringede og ringede. Ingen svarede«, siger han og vil nu have sagen undersøgt.

Ministeriet har etableret linjen, som har nummeret 130, i et forsøg på at bekæmpe de mange gidseltagninger, der hærger Irak.

Her kan man anonymt anmelde både gidseltagninger, mistænkelige aktiviteter og i det hele taget fortælle anonymt, hvis man har oplysninger om oprørere.

Det statslige irakiske tv al-Iraqia viser jævnligt reklamer for den varme linje og opfordrer folk til at ringe til 130 for at give oplysninger, der kan reducere volden i landet.

Amerikansk gidsel dræbt
Kidnapningerne er et massivt problem i Irak.

Mere end 200 udlændinge og tusinder af irakere er blevet bortført siden invasionen i 2003. Mindst 52 udenlandske gidsler er blevet henrettet af deres bortførere 41 i 2004 og 11 i 2005.

Inden for de seneste uger er syv vesterlændinge blevet bortført i Irak. En gruppe, der kalder sig »Swords of Truth«, har påtaget sig skylden for kidnapningen af fire fredsaktivister og den tyske arkæolog Susanne Ostoff. Deres skæbne er uvis.

En anden irakisk oprørsgruppe, der kalder sig Den Islamiske Hær i Irak meddelte tidligere på ugen, at den havde dræbt et amerikansk gidsel.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere