0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA's bomuldsstøtte knækker afrikanske bønder

Takket være massive statstilskud ødelægger USA et vigtigt marked for ulandene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I USA har bomuld ikke samme betydning som tidligere. Alligevel holder den amerikanske regering liv i produktionen med massiv støtte. Resultatet er lave priser på verdensmarkedet og fallitter i ulandene. Foto: Phil Coale

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der var engang, da bomulden var selve grundlaget for de amerikanske sydstaters økonomi.

Sådan er det ikke længere. I dag er der cirka 20.000 bomuldsdyrkere tilbage i USA, og produktionen af bomuld fylder kun lidt i det amerikanske bruttonationalprodukt.

Havde det ikke været for den massive statsstøtte til landets bomuldsproducenter, ville der være langt færre bomuldsbønder tilbage.

30 mia. kr. i støtte
Hvert år forærer den amerikanske regering bomuldsproducenterne ikke mindre end 30 milliarder kroner i støtte. Det svarer til markedsværdien af den årlige bomuldshøst. Og mere, end USA giver de afrikanske lande syd for Sahara i ulandsbistand om året.

Støtten betyder, at de amerikanske bomuldsproducenter kan sælge til under produktionsprisen.

Resultatet er et fald på mellem 9 og 13 procent i priserne på verdensmarkedet, hvor USA dominerer med en samlet andel af eksporten i verden på en tredjedel.

Afrikanske bønder kan ikke konkurrere
Stribevis af bomuldsbønder i blandt andet Vestafrika kan ikke konkurrere med amerikanerne og bukker under.

For lande som Burkina Faso, Mali og Benin - som alle hører til blandt de fattigste lande i verden - har konsekvenserne været dramatiske.

Da verdensmarkedspriserne i 2001 faldt til de hidtil laveste, kostede det de cirka to millioner bomuldsdyrkere i de tre ulande et fald i bruttonationalproduktet på mellem en og tre procent, fremgår det af den årlige udviklingsrapport fra FN's udviklingsprogram UNDP.

Den Internationale Valutafond har, på baggrund af forventninger om et fortsat fald i priserne, anslået, at Benins bruttonationalprodukt vil skrumpe yderligere 2,5 procent i 2005 - svarende til halvdelen af den forventede vækstrate.

Milliontab
Det vestafrikanske land Mali modtog i 2001 godt 200 millioner kroner i bistand fra USA.

Men den britiske ulandsorganisation Oxfam opgjorde tabet for de maliske bomuldsdyrkere på grund af den amerikanske støtte til godt 270 millioner kroner.

Ikke alle problemerne på bomuldsmarkedet skyldes USA. Kina har i de seneste år øget produktionen, og også EU subsidierer bomuldsproduktion.

Men på grund af USA's stærke markedsposition er den amerikanske landbrugspolitik helt afgørende for udviklingen i en lang række ulande, hvor bomuld er en af de vigtigste afgrøder.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement