0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU har stort bluffnummer med til WTO-topmøde

Op til WTO-topmødet, der begynder i dag i Hongkong, har EU-landene givet ulandene et tilbud, der ser generøst ud. Men i realiteten er det til EU-landenes fordel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Sydkoreanske bønder demonstrerer mod globaliseringen op til WTO-topmødets start i dag. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis en dårlig skakspiller får lov til at snuppe en brik fra en stormester, er det som regel, fordi den dårlige spiller er på vej ind i en fælde.

Sådan er det også i de globale forhandlinger om en ny verdenshandelsaftale: Man kan være helt sikker på, at EU-landene ikke ofrer sine bønder uden vished om gevinst.

'Forædling'
Når EU lokker udviklingslandene med en udfasning af eksportstøtten til EU's landbrugsvarer og en reduktion i toldsatserne her forud for topmødet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), der begynder i Hongkong i dag, behøver man derfor ikke være i tvivl om, at EU har udtænkt en strategi, der gavner de gamle kolonimagter.

Kodeordet er 'forædling'. I fødekæden fra jord til bord ligger den største værditilvækst i de sidste led, altså i bearbejdningen af råvarer og markedsføringen af mærkevarer.

At sælge sødestoffer på plastikflaske er eksempelvis en bedre forretning end at dyrke sukkerrør.

EU-landene har derfor meget at vinde ved en dobbeltmanøvre, hvor udviklingslandene får mulighed for at sende billige råvarer hertil, mod at EU til gengæld får fri adgang til at sende forædlede fødevarer den anden vej.

Fortjeneste til Eu-landene
Skønt begge parter vil vinde på en sådan omlægning, vil EU-landene score mange gange mere.

Seniorforsker Kim Martin Lind fra Landbohøjskolen understreger, at EU's gradvise åbning af landbrugsmarkedet ikke sker af hensyn til de fattigste lande alene:

»Hvis man ser på EU's landbrugspolitik i forhold til afslutningen af Uruguay-runden, så har EU faktisk givet en hel del. 'Givet' lyder måske, som om det er en uselvisk handling. Men det er jo i høj grad til fordel for EU-landene samlet set, især forbrugere og skatteydere«, siger Kim Martin Lind.

Kreativ bogføring
EU-landene forsøger samtidig at friholde en stor gruppe af såkaldt følsomme landbrugsvarer - af hensyn til yderkantsområder i Europa, hvor landbrugsproduktionen stadig er vigtig.

Men landbrugssektoren spiller ikke længere en dominerende rolle i EU. Landmænd udgør kun to procent af arbejdsstyrken. Alligevel har EU's fødevareindustri større økonomisk tyngde end de afrikanske landes tilsammen.

Det er dog først og fremmest et tegn på Afrikas svaghed. Skønt landbrugsvarer kun udgør tre procent af den globale produktionsværdi, spiller landbruget stadig en altdominerende rolle i de fleste udviklingslande.

Diplomatisk snilde
Og da landbrugsstøtte paradoksalt nok samtidig er EU-samarbejdets største budgetområde, er det ikke underligt, at landbrugsområdet har fået forhandlinger i WTO til at gå i hårdknude.

Men også på det diplomatiske område har EU vist sig at være overlegent.

Det afgørende skaktræk blev udført for længe siden.

For når EU-landene er villige til at komme udviklingslandene i møde, skyldes det, at EU-landene allerede har reformeret deres støtte, så den ikke kan rammes af WTO.

Med landbrugsreformen i 2003 blev EU's støtte omlagt fra såkaldt 'gul' støtte (direkte handelsforvridende) til 'grøn' støtte ('ikke-handelsforvridende').

Stort bluffnummer
Skønt EU's landmænd stadig får 325 mia. kroner om året, har man derved fået rygdækning til at påstå, at man nu ikke skævvrider samhandlen.

Når EU-landene tilbyder at reducere deres landbrugsstøtte med hele 70 procent, lyder det umiddelbart flot.

Med da EU-landene allerede har afviklet netop denne form for (gul) støtte, er tilbuddet i realiteten indholdsløst.

EU-landene forsøger kort sagt at bruge et løfte om at afvikle en ikke-eksisterende støtteordning som trumfkort - alt imens EU's landmænd får udbetalt stort set samme beløb som tidlig