0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN frikender bosnisk stabschef

Anklageren var ude af stand til at overbevise FN's krigsforbryderdomstol om, at den tidligere bosniske stabschef, Sefer Halilovic, havde kommandoansvar for massakre på civile kroater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den tidligere bosniske stabschef var anklaget for at være ansvarlig for drab i 1993 på bosnisk-kroatiske civilpersoner.- Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien har frikendt den tidligere stabschef for den muslimsk-dominerede bosniske hær, Sefer Halilovic.

Han var anklaget for at være ansvarlig for drab i 1993 på bosnisk-kroatiske civilpersoner.

»Den anklagede kendes ikke-skyldig og er derfor frikendt for mord, brud på krigens regler og praksis og han beordres løsladt«, sagde dommeren.

Massakre på 62 civile
Den 53-årige general er den højestrangerende bosniske muslim, der er blevet stillet for krigsforbryderdomstolen.

Halilovic var anklaget for at have såkaldt kommandoansvar i forbindelse med hans styrkers massakre på 62 civile bosniske kroater og en krigsfange i landsbyerne Uzdol og Grabovica i det centrale Bosnien i 1993.

Massakren fandt sted, mens Halilovic var stabschef i den bosniske hær og øverstkommanderende for operationen 'Neretva 93', der skulle hæve de bosniske kroaters blokade af byen Mostar.

Manglende beviser
Ifølge anklageskriftet havde Halilovic personligt givet ordre til at udsende to bosniske hærenheder fra Sarajevo med 'notorisk ry for at være kriminelle og opføre sig ukontrolleret'.

Anklageren krævede Halilovic idømt ti års fængsel. Men han var ikke i stand til i tilstrækkelig grad at bevise, at Sefer Halilovic var ansvarlig for drabene, sagde tribunalets formand, Liu Daqun.

/ritzau/

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere