0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tamiflu mistænkes for dødsfald i Japan

Den influenza-medicin, der skal være rygraden i kampen mod en fugleinfluenza-epidemi, mistænkes for at være skyld i to japanske teenageres død.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Asien er hårdt ramt af fugleinfluenza og satser som Europa på influenza-medicinen Tamiflu. Men den mistænkes nu for at stå bag stå dødsfald i Japan. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det japanske medicinalfirma Chugai rapporterer i dag til den japanske regering, at bivirkninger ved influenzamidlet Tamiflu kan være skyld i to japanske teenageres død.

De to japanske teenagere opførte sig ifølge nyhedsbureauet Reuters unormalt efter at have taget influenzamidlet.

Der er frygt for, at bivirkninger ved produktet fik de to unge til at tage deres eget liv.

Frygt for bivirkninger
En 17-årig gymnasieelev sprang ifølge flere japanske medier sidste år ud foran en lastbil kort efter at have taget produktet, mens en anden skoleelev tidligere i år blev fundet efter et fald fra niende etage - også i forbindelse med indtagelse af Tamiflu.

Chugai og det japanske sundhedsministerium finder baggrunden for dødsfaldene så mistænkelige, at de nu undersøger forbindelsen til bivirkninger ved Tamiflu.

»Vi har rapporteret disse sager til sundhedsministeriet, da en forbindelse mellem produktet og dødsfaldene ikke kan udelukkes«, siger en talsmand for Chugai.

Chugai markedsfører Tamiflu i Japan for moderfirmaet Roche Holding AG, der står bag produktet.

Skal være nøglemedicin ved epidemi
Tamiflu er udset til at være nøglemedicinen i kampen mod en eventuel fugleinfluenza-epidemi.

Adskillige lande har forudbestilt medicinen, så der er lagre parat til et udbrud af den farlige form for fugleinfluenza, når den muterer og kan ramme mennesker.

Danmark er et af de lande, der har satset på Tamiflu som en vigtig del af forebyggelsen mod massedødsfald som følge af en epidemi.

Kan give hallucinationer
Chugai oplyser, at bivirkninger ved produktet tidligere er registreret som hæmmet bevidsthed, unormal adfærd og hallucinationer.

Sundhedsministeriet i Japan oplyser ifølge nyhedsbureauet Kyodo, at der har været 64 patienter med tilfælde af psykiske forstyrrelser forbundet med brug af Tamiflu mellem 2000 og 2004.

Ministeriet overvejer nu at gentage advarslerne om bivirkningerne ved produktet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement