0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stigende kritik af Kinas sundhedssystem

Familien havde ikke råd til mere behandling, så kvinden blev kørt på krematoriet. Heldigvis vågnede hun, før hun skulle brændes. Historien er bare ét eksempel på manglerne i Kinas sundhedssystem, og medierne skriver i stigende grad kritisk om emnet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

You Guoying var blevet brændt levende, hvis ikke en krematoriemedarbejder havde opdaget, at hun stadig trak vejret, da hun var ved at blive iført sit ligklæde forud for kremeringen.

Historien blev bragt i nyhederne på kinesisk statsligt tv i tirsdags.

47-årige You Guoying og hendes mand levede af at samle affald i byen Taizhou i provinsen Zhejiang.

Ingen sygeforsikring
Katastrofen skete en dag i september, da You blev ramt af en hjerneblødning.

For ligesom 79 procent af befolkningen fra landdistrikterne havde de ingen sygeforsikring. Hospitalet krævede 4.300 om dagen for at behandle hende.

For hendes datter, der er fabriksarbejder med en månedsløn på under 400 kroner, svarede det næsten til en årsløn. Alligevel lykkedes det familien at låne 17.000 kroner af slægtninge.

»Det var umuligt for os at skrabe mere sammen«, fortæller datteren Wei Zhen. Familien overtalte en ambulancefører til at køre You til krematoriet.

Lig som gidsler
Hun var på det tidspunkt i koma. De var bange for, at hun skulle dø på hospitalet, for så ville hospitalsledelsen muligvis nægte at udlevere liget, indtil regningen var betalt.

Kinesiske sygehuse og andre institutioner er berygtede for at holde lig som gidsler for at kunne kræve betaling af fattige bønder. Nu er en storm af kritik brudt ud mod det uretfærdige hospitalssystem.

I torsdags havde familien modtaget private donationer på i alt 40.000 kroner, og You er tilbage på hospitalet. Hendes tilstand beskrives som stabil.

Forbedringer ønskes
Partiorganet Folkets Dagblad kræver i sin netudgave forbedringer af sundhedssystemet for migrantarbejderne, altså de over 100 millioner kinesere fra landdistrikterne, der tager forefaldende arbejde i byerne:

»Den flydende befolkning står uden for sundhedssystemet. Og de skal endda betale mere for hospitalsindlæggelse end byboerne, da de ikke har sygeforsikring«.

Avisen påpeger også, at alene dér, hvor You Guoying boede, er der 100 andre affaldssamlere fra samme landdistrikt i Sichuan. De har heller ikke råd til at betale hospitalsregningen, hvis de skulle blive syge.

»For det første er behandlingen og medicinen for dyr for dem, og for det andet modtager de ingen kompensation, når de ikke kan arbejde«, skriver avisen.

Migrantarbejderne udfører det mest belastende og det farligste arbejde i det kinesiske samfund. Ifølge det officielle nyhedsbureau Xinhua er mere end halvdelen af dem ramt af arbejdsrelaterede sygdomme.

Skal selv betale
Ressourcerne er desuden ekstremt ulige fordelt. Langt de fleste ressourcer på sundhedsområdet bruges i de store byer, selv om kun 30 procent af befolkningen bor her.

I perioden under Mao Zedong (1949-76) indførte Kina et system, der i praksis gjorde bønderne til slavearbejdere, mens byboerne og fabriksarbejderne blev sikret.

De markedsøkonomiske reformer i 1990'erne knuste 'jernrisskålen' - den populære betegnelse for bybefolkningens velfærdssystem, der gav de statsansatte garanti for lægehjælp og hospitalsbehandling.

Hospitalerne tjener godt
Men reformerne af sundhedssektoren har skabt en situation, hvor millioner skal betale af egen lomme, hvis de bliver syge. Problemet er, at der mangler sygesikringsordninger i katastrofalt omfang.

En tænketank, der er knyttet til den kinesiske regering, betegnede tidligere i år sundhedsreformerne som »stort set mislykkede«.

Antallet af patienter, der blev behandlet på offentlige hospitaler, faldt med 5 procent fra 2002 til 2003. Samtidig steg hospitalernes indtægter med 70 procent.

Dyr plastikkirugi til storbypiger
I dag skal arbejdsgiverne betale sygeforsikring for deres ansatte, men migrantarbejdere er sjældent forsikret.

Systemet virker endnu mere uretfærdigt, når man ved, at det i Shanghai og andre storbyer vrimler med f.eks. plastikkirurger. Indgreb, der skal få øjenlågene til at se mere vestlige ud, er populære blandt storbypiger.

Samtidig har 40-60 procent af landbefolkningen ikke råd til at lade sig indlægge på hospitalet, hvis de kommer til skade.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce