0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU bekæmper fugleinfluenza i Vietnam

EU går nu ind med hjælp til Vietnam, som netop har registreret landets 42. dødsfald som følge af fugleinfluenza. EU vil bekæmpe sygdommen globalt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En kvinde sælger fugle på et marked i Hanoi, Vietnam. Landet er hårdt ramt af fugleinfluenza med 42 mennesker døde som følge af sygdommen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

EU's sundhedskommissær Markos Kyprianou vil have en koordineret international reaktion mod fugleinfluenzaen.

Fugleinfluenzaen er en »global trussel«, siger kommissæren i dag i Vietnam, som er hans første stop på en fire-dages tur i Sydøstasien for at diskutere indsatsen mod fugleinfluenzaen.

Den dødelige art af virusen, H5N1, dræbte i sidste uge Vietnams 42. offer for influenzaen, en 35-årig mand, som havde købt en kylling på et marked nær hans hjem i Hanoi. Det menes, at kyllingen var smittet, men ingen andre medlemmer af mandens familie viser tegn på smitte.

EU giver 230 mio. kr.
»Intet land kan klare denne opgave på egen hånd. Dette er en global trussel, som kræver en global reaktion«, siger Markos Kyprianou.

EU har forpligtet sig til at give 230 millioner kroner til at bekæmpe fugleinfluenzaen i Asien.

Mindst 63 mennesker er døde af den dødelige virus i Asien - de 42 altså i Vietnam, som dog ikke har oplevet et dødsfald siden juli i år.

Epidemi er uundgåelig
Fugleinfluenzaen har siden spredt sig til Rusland og det sydlige Europa, og FN's sundhedsorganisation WHO var i går ude med meldingen om, at en global epidemi er uundgåelig.

»De forebyggende foranstaltninger vil blive en dyr løsning, men skal også ses som en investering«, siger Markos Kyprianou om bestræbelserne på at begrænse udbruddet af fugleinfluenzaen.

Vietnam skal blandt andet gennemføre storstilede øvelser for at forberede de enkelte regioner i landet på et storstilet udbrud af fugleinfluenza blandt mennesker.

Kina samler Tamiflu centralt
I Kina har myndighederne bestemt, at samtlige hylder med influenzamedicinen Tamiflu bliver tømt. Medicinen skal samles centralt, inden nervøse kinesere har hamstret alt.

Den schweiziske producent af medicinen, Roche, har standset leverancerne til kinesiske apoteker og sender nu Tamiflu til centrale lagre i landet.

Det kinesiske sundhedsministerium har bestemt, at myndighederne skal stå for udlevering og kontrol med Tamiflu, hvis epidemien rammer bredt.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu