0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Wilma rammer turistområde i Mexico

Orkanen Wilma har ramt Caribien og Den Mexicanske Bugt. På det mexicanske feriested Cancun har Wilma forårsaget omfattende oversvømmelser. Orkanen rammer Florida sent søndag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det mexicanske feriested Cancun blev lørdag ramt af oversvømmelser med op til otte meter vand, efter at orkanen Wilma havde ramt Mexicos Yucatan-halvø.

Wilma fik træer til at falde til jorden og flåede tagene af huse i en række byer og feriesteder langs den mexicanske kyst, hvor titusinder af turister og indbyggere er evakueret og indkvarteret i nødherberger.

En kvinde blev dræbt
Wilma hamrede løs med vindstød på 220 kilometer i timen, men umiddelbart var der ikke meldinger om større materielle skader.

En 33-årig mexicansk kvinde i Cancun mistede livet, da hun fik et dødbringende elektrisk stød, mens hun var i gang med forberedelser forud for Wilmas ankomst til området.

Ved feriestedet Playa del Carmen syd for Cancun blev seks mennesker kvæstet, da et kraftigt vindstød væltede en benzintank, der efterfølgende brød i brand.

Raser hele lørdag
Meteorologer har advaret om, at orkanen vil rase over halvøen hele lørdag, og at uvejret kan forårsage omfattende ødelæggelser.

»Orkanen vil blive over Yucatan et godt stykke tid. Og den vil hamre løs på området i mindst 24 timer«, sagde Max Mayfield, leder af orkancentret i Miami.

Evakueringer i gang
Wilma forårsagede tidligere på ugen jordskred, der kostede 10 mennesker livet i Haiti, og orkanen ventes at ramme det tæt befolkede sydlige Florida sent søndag efter at have hærget den mexicanske Yucatan-halvø og været videre over Den Mexicanske Bugt.

Cuba har evakueret 220.000 mennesker, og beboere i Florida begyndte at proviantere drikkevand og benzin.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere