0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Titusinder ignorerer orkan-advarsel i Florida

Eksperter opfordrer folk til at forlade deres hjem i store dele af Florida, hvor orkanen Wilma rammer i dag. Men flere steder har kun hver tiende fulgt opfordringen. Myndighederne er bekymrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Indbyggerne i byen Naples i Florida venter på orkanen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Orkanen Wilma er natten igennem taget til i styrke og er opgraderet til en kategori 3-orkan.

Med vindstød på 185 kilometer i timen er Wilma på vej mod Floridas kyst, som den vil ramme i dag.

Fem meter vand
Allerede i går var gaderne i byen Key West fyldt med op til en meter vand, og det Nationale Orkan Center advarer om, at vandstanden kan stige helt op til fem meter.

Centret advarer også mod kraftige tornadoer i kølvandet på orkanen.

Afviser evakuering
Hundredtusinder er blevet opfordret til at forlade deres hjem, med ifølge sheriffen i Monroe County har færre end 10 procent fulgt opfordringen:

»Jeg er skuffet, men jeg forstår det. De er trætte af at flygte, fordi de har set, hvor få skader, deres hjem fik under de seneste tre orkaner«, siger sheriffen.

Wilma er den syvende orkan, der rammer området på lidt over et år, og i de fleste tilfælde har ødelæggelserne været til at overskue. Floridas guvernør Jeb Bush advarer dog folk mod at undervurdere risikoen:

Omfattende ødelæggelser
»Hvis De ikke vil forlade deres hjem er det på tide, at De samler forsyninger og barrikaderer deres hus. Vi forventer omfattende ødelæggelser og strømsvigt«, sagde Floridas guvernør Jeb Bush i en tv-tale.

Uvejret vil dog ifølge Ritzau næppe komme i nærheden af olieanlæggene i Den Mexicanske Bugt, som de to forgængere Katrina i august og Rita i september gjorde det.

Raserede Cancun
På sin vej mod USA har Wilma i tre dage siden torsdag raseret en række feriesteder på Mexicos Yucatan-halvø og øen Cozumel, og mindst syv personer meldes dræbt.

Hårdest ramt er turistbyen Cancun på Yucatan-halvøen med sine berømte hvide strande.

Byens centrum ser ifølge øjenvidner ud, som om en »kæmpe har trampet igennem«, og 90 procent af hotellerne er blevet ramt i varierende grad. Søndag lovede præsident Vicente Fox under et besøg i Cancun, at »vi genopbygger alt, hvad der er ødelagt, men lige nu handler det om at redde liv«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu