0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Straw på charmeoffensiv i USA

Den britiske udenrigsminister Jack Straw har været på tur i sydstaterne med sin amerikanske kollega. Straw har måttet erkende, at hans kendthed på verdensscenen har begrænsninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Amerikansk fodbold er 'rugby med reklameblokke', har Jack Straw sagt under sin rundrejse i sydstaterne. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice har haft sin britiske kollega Jack Straw med på rundtur i sin hjemstat Alabama for at demonstrere det tætte venskab mellem USA og Storbritannien.

De to ministre har blandt andet besøgt familier, der er endt midlertidigt i Alabama efter at være blevet fordrevet af orkanen Katrina.

Men Jack Straw har måttet erkende, at han endnu mangler lidt i berømthed i USA:

'Mr. England'
»Du er ham den engelske fyr. Jeg har set dig på tv, og de sagde, du er fra England«, sagde Katrina-flygtningen Joyce Delahoussaye, da hun gav hånd til den britiske udenrigsminister i byen Pelham.

»Han er mr. England«, fortsatte hun, henvendt til sønnen Randy.

Senere drog Rice og Straw videre til en statueafsløring, hvor Straw konsekvent blev benævnt som 'mr. Shaw' og 'mr. Snow', ligesom han blev betitlet som minister for det særlige, britiske Commonwealth-samarbejde.

'Rugby med reklameblokke'
Om ikke for andet, gjorde Jack Straw sig stærkt bemærket i de lokale medier i Alabama med en kommentar om, at amerikansk fodbold er det samme som 'rugby med reklameblokke', ligesom han har gjort et ihærdigt forsøg på at forklare cricket-reglerne for en børnehaveklasse.

Ungerne blev ifølge Rice helt stille, da mr. England forklarede dem, at en kamp kan tage fem dage.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement