0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

220.000 cubanere evakuerets før orkan

Mens orkanen Wilma tordner mod den mexicanske halvø Yucatan, bereder Cuba sig på dens komme. Regimet har i alt evakueret mere end 220.000 indbyggere fra lavtliggende områder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Folk indlogeres i nødhaller i byen Cancun, Mexico. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Orkanen Wilma efterlader formentlig de populære mexicanske feriebyer Cancun og Cozumel på Yucatan halvøen med katastrofale skader, forudser orkaneksperter.

»Det vigtigste lige nu ... er at beskytte liv, beskytte vores børns og vores bedsteforældres liv. Materielle ting kan erstattes«, sagde Mexicos præsident Vincente Fox på national tv.

Torsdag satte Wilma direkte kurs mod Yucatan halvøen, og havet vælter stadig ind over feriebyers hvide sandstrande.

Turister holder ferie i beskyttelsesrum
Tusindvis af evakuerede turister stuver sig nu sammen i beskyttelsesrum eller i hotellernes selskabslokaler.

»Bølgerne er meget høje. Vi ønsker bare, at det var forbi. Ventetiden driver os til vanvid«, siger hotelmanager Martha Nieto fra Cozumel til nyhedsbureauet AP.

Imens forbereder de cubanske myndigheder sig på, at Wilma rammer øens vestlige spids ved at evakuere flere end 220.000 indbyggere.

Hurtigt overstået
Ifølge CNN bliver de mange cubanere kørt væk i busser og indkvarteret i beskyttelsesrum eller hos slægtninge.

»Det kommer kun til at vare to-tre dage«, håber den 54-årige fisker Antonio Cordero, som har valgt at søge ly i et beskyttelsesrum.

»Vi kunne tage til en slægtnings hjem, men i et beskyttelsesrum er der lægehjælp til børnene, og der er mad. Og så er der flere mennesker at snakke med«, siger den evakuerede fisker til CNN.

Florida i undtagelsestilstand
Med en hastighed på 240 kilometer i timen er Wilma en kategori fire orkan med endnu mere kraft end orkanen Katrina, der i slutningen af august destruerede New Orleans og kostede mere end 1.200 menneskeliv.

Direktøren på USA's nationale orkancenter frygter, at Wilmas ødelæggelser ligeledes bliver katastrofale, skriver AP.

Han forudser, at den rammer den amerikanske stat Florida tidlig lørdag, og guvernør Jeb Bush har erklæret staten i undtagelsestilstand.

Onsdag var Wilmas kraft så stor, at orkanen blev registreret som den voldsomste nogensinde målt over Atlanten.