0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bevæbnede mænd angriber russisk skole

Adskillige civile og omkring 10 oprørere er blevet dræbt under heftige ildkampe mellem bevæbnede oprørere og politi i den russiske by Naltjik. En skole, lufthavnen og flere offentlige institutioner blev angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bevæbnede mænd har stormet en skole i Naltjik, hovedbyen i den russiske republik Karbadino-Balkarien, oplyser nyhedsbureauet AP.

De foreløbige meldinger er, at adskillige civile er blevet dræbt, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet ITAR-Tass var der »mange civile ofre«, og byens 31 ambulancer var i konstant rutefart med skudofre til hospitaler.

Omkring 60 militante oprørere var delt op i seks grupper under angrebet, og ifølge det russiske nyhedsbureau er 10 af oprørerne dræbt under kampene.

Kampe over det meste af byen
Politi og sikkerhedsstyrker var i ildkamp med de angribende over det meste af byen. Hele centrum af byen genlød ifølge øjenvidner af skud fra automatiske våben og granatkastere.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at også et politihovedkvarter, lufthavnen, Indenrigsministeriets kontor samt andre regeringsbygninger i byen er blevet angrebet.

Det menes, at angriberne også forsøgte at befri en gruppe tilbageholdte medlemmer af den radikale muslimske forgrening 'Wahhabi'.

Skolen evakueret
En lærer fra skolen, der er blevet stormet, fortæller til AP, at børnene på skolen er blevet evakueret.

Sort røg rejste sig fra skolen, mens panikslagne forældre forsøgte at finde deres børn i skolegården.

Mindst tre af de bevæbnede mænd er blevet dræbt under kampene, oplyser en embedsmand fra det sydlige Ruslands distriktskontor for Indenrigsministeriet. Og en politimand skulle være blevet såret under heftige skudvekslinger.

Stigning i angreb
Angrebene på de forskellige institutioner i byen skete koordineret og på samme tid, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass har indenrigsministeriet i republikken sagt, at oprøret er blevet nedkæmpet.

Naltjik ligger omkring 150 kilometer vest for Grozny, hovedstaden i oprørsprovinsen Tjetjenien. Regionen har de seneste år oplevet en stigning i islamiske gruppers angreb på politi og myndigheder.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere