0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Iran afviser angreb på britiske soldater

Der er klar forbindelse mellem en serie dræbende bomber mod britiske soldater og Irans Revolutionære Garde, hævder en britisk topembedsmand. »Dette er en løgn«, erklærer Iran.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Britiske soldater på patrulje uden for Basra i Sydirak. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Britiske topembedsmænd har de seneste dage givet Iran skylden for en serie bombeeksplosioner, hvor otte britiske soldater er omkommet.

Bombeteknologien har ifølge britiske topembedsmænd klare links til Irans Revolutionære Garde, hævder briterne.

Men Irans ledelse tager nu bladet for munden og afviser kategorisk enhver forbindelse til oprørerne:

»Dette er en løgn. Briterne er årsagen til ustabiliteten og krisen i Irak«, siger en talsmand for Irans udenrigsministerium til BBC.

»Fra begyndelsen har vores holdning været klar: Et stabilt Irak er i vores interesse, og det har de irakiske myndigheder også selv fastslået flere gange«, siger talsmanden Hamid Reza-Asefi.

Iran lader sig ikke koste rundt med
Det er første gang, en britisk topembedsmand anklager Iran, selv om det længe har svirret med rygter om iransk støtte til oprørerne.

Ifølge embedsmanden, der udtaler sig til BBC anonymt, kan motivet være, at Iran vil vise, at landet »ikke lader sig koste rundt med«, siger han.

Forholdet mellem Iran og Vesten er blevet lagt på is, efter at forhandlingerne om Irans atomteknologi brød sammen for nyligt.

Shiamuslimsk oprørsgruppe
Irans Revolutionære Garde er flere gange blevet beskyldt for at levere våben til den shiamuslimske oprørsgruppe Mehdi-hæren, der ledes af den radikale præst Moqtada al-Sadr i det sydlige Irak.

Våbnene og ammunitionen fragtes ifølge den britiske embedsmand til den irakiske oprørsgruppe via den libanesisk-baserede Hezbollah-milits, der er støttet af Teheran.