0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israel angriber »terror-reder« i Gaza

Israel fortsætter en offensiv mod militante palæstinensere i Gaza og deres tilholdssteder. Og antallet af arrestationer i Vestbredden er nu oppe på omkring 400 personer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Israelske soldater gennemsøger området ved Dahariya, nær Hebron på Vestbredden for at anholde militante palæstinensere. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Israelske kampfly sendte onsdag morgen en trommeild af missiler afsted mod mål i Gaza-striben. Samtidig skød artilleri for første gang siden rømningen af Gaza granater ind i området.

Israel har dermed bestemt sig for en større offensiv trods løfter fra militante islamiske grupper om at standse deres raket-angreb ind i Israel fra Gaza-striben. Kort efter løftet blev afgivet, blev der affyret en raket mod den israelske by Sderot.

Flere arrestationer
Militærfolk oplyser til nyhedsbureauet AP, at der ingen planer er om at standse offensiven med luftangreb og arrestationer af militante oprørere.

Offensiven blev indledt efter den lange række af raket-angreb fra Gaza i weekenden. Dagens angreb havde tre bygninger brugt til »terror-aktivitet« som primære mål. Men også et område i det nordlige Gaza, som de militante palæstinensere har brugt til afsæt for deres angreb.

Af sikkerhedsmæssige årsager evakuerede det palæstinensiske politi sine hovedkontorer i Beit Hanoun og Beit Lahya i den nordlige del af Gazastriben.

Israelske soldater anholdt også 91 medlemmer af Hamas og Islamisk Jihad under omfattende ransagninger af flere byer på Vestbredden. Hæren har i de seneste dage arresteret 400 mistænkte militante palæstinensere.

Ingen dræbte
Angrebene mod Gaza forårsagede et strømnedbrud for store dele af Gaza Bys 350.000 indbyggere, og redningsarbejdere gennemsøgte i mørket murbrokkerne i Gaza By, men der var ingen oplysninger om tilskadekomne.

Israelsk forsvarsminister, Shaul Mofaz, inspicerede sent tirsdag et artilleribatteri ved den nordlige grænse til Gaza. Her konstaterede han, at batteriet ikke var udstationeret »for at forskønne området«.

Truer Hamas
»Hvis (Hamas' Gaza-leder) Mahmud al-Zahar eller Ismail Haniya eller andre (Hamas-ledere) fortsat affyrer Qassam-raketter, så sender vi dem til det sted, hvor både Rantissi og Yassin befinder sig«, lød det truende fra forsvarsministeren.

Mofaz hentyder til Hamas' grundlægger, Sheikh Ahmed Yassin, der blev henrettet af et israelsk luftangreb i marts 2004, og til Yassins efterfølger, der nogle uger senere omkom på samme måde.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement