0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ny orkan forhindrer tilbagevenden til New Orleans

Den tropiske storm Rita får nu New Orleans' borgmester til at skrinlægge planerne om at lade byens indbyggere vende hjem. Tusindvis af indbyggere i Florida er evakueret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Selve orkanområdet Rita bevæger sig mod land med 23 km/t. og har kurs mod Floridas kyst. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

New Orleans' borgmester Ray Nagin opgiver nu sin plan om at lade indbyggerne i flere bydele af den ødelagte by vende hjem til deres huse.

Den tropiske storm Rita er hastigt på vej mod Florida Keys, og myndighederne frygter, at den fortsætter mod New Orleans, hvor redningsfolk fortsat kæmper for at genopbygge digerne, der blev brudt af orkanen Katrinas hærgen for over tre uger siden.

Ingen hospitaler
Eksperter har advaret mod, at selv et mindre blæsevejr vil få vandet til atter at bryde gennem digerne og strømme ind i byen, hvor store områder fortsat er uden telefonnet, strøm og drikkevand.

Desuden er byens 20 hospitaler stadig ikke funktionsdygtige, og derfor følger borgmester Nagin eksperternes råd: Folk må vente »til onsdag eller muligvis før« med at vende hjem, siger han ifølge AP.

Gode betingelser
De mest udsatte områder på Ritas vej er dog Bahamas, Cuba og det sydlige Florida.

Orkanen befinder sig i øjeblikket ude over Atlanterhavet, hvor den samler kræfter før landgangen.

»Den bevæger sig over varmt vand, og har dermed ekstremt gode betingelser for at udvikle sig«, siger Max Mayfield fra det nationale orkancenter i Miami.

Rita forventes ikke at blive så kraftig som Katrina, men myndighederne har alligevel evakueret tusindvis af mennesker fra Florida Keys, hvor der ventes op til 38 centimeter regn og vindstød på 119 km./t, når orkanen rammer land i eftermiddag dansk tid.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere