0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tusinder på flugt fra offensiv i Irak

Røde Halvmåne melder om 7000 familier på flugt fra amerikansk og irakisk offensiv mod oprørere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Irakiske og amerikanske styrker er ved at gennemgå Tal Afar fra hus til hus i en større offensiv. Foreløbig er 141 oprørere dræbt og 211 mistænkte anholdt. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

10.000 amerikanske og irakiske soldater fortsatte i dag deres offensiv i den nordirakiske by Tal Afar for at vriste kontrollen med området ud af hænderne på oprørere.

Der blev meldt om spredte kampe, men samtidig rapporterede Irakisk Røde Halvmåne, at op til 7000 familier er flygtet fra byen for at komme væk fra kamphandlingerne.

Byen, der ligger mellem Mosul og den syriske grænse, er ifølge amerikanske officerer et af de steder, hvor udenlandske oprørere, der kommer til Irak, opholder sig.

Største offensiv i år
Der er 4000 amerikanske soldater og 6000 irakiske involveret i offensiven, som er den største, der er gennemført i Irak siden angrebet på oprørerne i Falluja i november sidste år.

Den irakiske regering og USA's hær sagde lørdag, at der siden slutningen af august er dræbt flere end 141 'terrorister' i Tal Afar, mens 211 er taget til fange. Desuden er store våbenlagre beslaglagt.

Men kampene i byen er snart slut, mener USA's hær.

»Inden 15. september skulle det være overstået. Fjenden vil blive slået, sagde den amerikanske kommandant i området«, major Robert Molinari.

Oprørerne isoleret
»Der er ingen områder, som er under deres kontrol. De er enten på flugt eller døde«, sagde majoren og tilføjede, at oprørerne er isoleret i byens sydøstlige Saray-distrikt.

Iraks premierminister, Ibrahim Jaafari, sagde fredag, at han havde givet grønt lys til offensiven, efter at flere dages dødelige kampe ikke havde formået at få oprørerne ud af Tal Afar.

Lørdag meddelte regeringen, at den har lukket grænseovergangen Rafia mellem Irak og Syrien, og regeringen sagde også, at der er planlagt offensiver i fire andre byer, hvor oprørerne også står stærkt, når kampene i Tal Afar er slut.

Midlertidig lejr
Tal Afar har omkring 300.000 indbyggere, og deres humanitære situation er ifølge Irakisk Røde Halvmåne 'kritisk'.

Organisationen har etableret en lejr bestående af 500 telte ved Abu Maria øst for byen for at give ly til de mange tusinde flygtninge. 40 mobile toiletter og 20 vandtanke er også i lejren, ligesom frivillige hjælpere og læger arbejder på stedet.

Tal Afar er et etnisk delt by, hvor befolkningen overvejende er turkmenere, men hvor der også bor mange sunnimuslimer. Turkmenerne er shiaer, og de irakiske oprørere er sunnimuslimer.

Borgmester har taget sin afsked
Regeringen i Bagdad fastholder, at offensiven ikke er rettet mod nogen bestemt gruppe i byen, men Tal Afars borgmester, Mohammed Rasheed, har en anden holdning.

Han har indgivet sin afskedsbegæring i protest imod, hvad han kalder en sekterisk operation.

»Operationen er rettet imod sunnimuslimske kvarterer. Problemet er sekterisk. Det kan ikke løses ved militære operationer. Det bør løses via forhandlinger og samarbejde mellem lederne af de sunnimuslimske og shiamuslimske stammer«, sagde han.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere