0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Beslan mindes storm på belejret skole

De efterladte fra gidseltragedien i Beslan mindedes årsdagen for sikkerhedsstyrkers storm på den belejrede skole nr. 1. Samtidig lover Putin en omfattende undersøgelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En kvinde bryder grædende sammen under mindeceremonien på skole nr. 1. - Foto. AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den højtidelige kimen fra skoleklokkerne på skole nr. 1 i Beslan blandede sig med lyden fra tusinder af grædende pårørende, da indbyggerne i den sydrussiske by i dag mindedes årsdagen for stormen på skolen.

331 mennesker mistede livet - heraf 186 børn - da tjetjenske gidseltagere og russiske specialstyrker pludselige åbnede ild mod hinanden.

Stormen på skolen betød afslutningen på det tre dage lange og smertfulde gidseldrama, der begyndte på årets første skoledag, hvor hundredvis af børn og forældre var samlet i gymnastiksalen.

Mødre kræver svar
Men for de efterladte er tragedien langt fra glemt.

I går mødtes en gruppe mødre, hvis børn mistede livet under gidselaktionen, med Ruslands præsident Vladimir Putin.

Beslan Mødrenes Komite havde krævet mødet med Putin, for at udspørge ham om, hvorfor ingen endnu er gjort ansvarlige for myndighedernes optræden, som de mener gjorde blodbadet værre, da russiske styrker stormede skolen for et år siden i dag.

De fleste af de 186 børneofre blev ramt af skudsalverne imellem terrorister og sikkerhedsstyrkerne.
Straf de skyldige

Putin lover undersøgelse
I en tv-transmission fra mødet, hvor kun Putins indledende bemærkninger blev bragt, sagde en alvorsfuld præsident:

»Jeg er enig med dem, der siger, at det ikke kan retfærdiggøres, hvis nogen ikke opfylder deres officielle pligter tilfredsstillende. Det er sandheden, og alle omstændigheder omkring denne sag vil blive efterforsket til bunds«.

Sultestrejke
Et par hundrede mennesker deltog i en demonstration tæt ved regeringens hovedkvarter i Kreml, hvor de råbte »skam!« og viste bannere, hvorpå der bl.a. stod: »Myndighederne tilintetgør gidsler i stedet for terrorister«.

I går gik adskillige borgere i Beslan i en tre dages sultestrejke for kravet om en tilbundsgående undersøgelse.

Gårsdagen bragte også nye påmindelser om, at konflikten i Tjetjenien langtfra er løst, og at andre områder af Nordkaukasus er plaget af vold. Tre russiske soldater og adskillige andre blev såret i Dagestan, naborepublik til Tjetjenien.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

<