0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA i offensiven mod storstilet reform af FN

USA og udviklingslandene sidder i hver deres skyttegrav knap to uger før topmøde om FN-reform. Men USA får opbakning fr flere sider i kritikken af udspillet om menneskerettigheder før slutspurten i forhandlingerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN s generalsekretær Kofi Annan kommer på hårdt arbejde, når han skal finde de nødvendige kompromiser for FN s fremtidige arbejde. Alene USA har 750 ændringsforslag. Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske FN-ambasssadør John Bolton har ry for at være en meget udiplomatisk diplomat.

Det billede levede han helt op til, da han sidste uge smed ikke mindre end 750 ændringsforslag på bordet til en tekst på kun 39 sider.

FN's fremtid
Teksten er et udkast til det dokument, verdens stats- og regeringschefer skal vedtage på et topmøde om knap to uger.

Og der er tale om andet og mere end det sædvanlige FN-ritual med floromvundne taler fra statsledere, der lader sig flyve ind til FN-bygningen på Manhattan til lejligheden - og skynder sig videre derfra.

Deltagerne i topmødet skal vedtage rammerne for FN's struktur og arbejde de kommende år og vurdere, hvordan de rige lande kan hjælpe den fattige del af verden bedre på vej.

»Det handler om FN's fremtid som en effektiv international organisation. Hele den internationale indsats for udvikling står på spil«, siger FN-organisationens nummer to, Kofi Annans britiske kabinetschef Mark Malloch-Brown.

Rige og fattige
Derfor kom det amerikanske udspil sidste uge som et chok. For hvordan vil det på så kort tid være muligt at få de mange ender til at mødes?

John Bolton, der ved flere lejligheder har kritiseret FN voldsomt, og hvis udnævnelse til ambassadør blev presset igennem af præsident George W. Bush uden om Senatet, spillede hårdt ud på et af de mest følsomme emner.

»Jeg får ikke denne amerikanske præsident til at underskrive et dokument, der taler om at give 0,7 pct. af landenes bruttonationalprodukt til udviklingshjælp«, sagde han forleden.

Rasende briter
Det var klar tale. For tallet 0,7 er et af de klareste mål i det dokument, FN's egne eksperter og diplomater har udarbejdet i samarbejde med diplomater og politikere fra flere medlemslande, herunder flere EU-lande.

Amerikanerne hævder, at de giver udviklingsstøtte under andre former - f.eks. i form af investeringer.

De tager også afstand fra andre af de såkaldte udviklingsmål i dokumentet, hvilket har gjort deres traditionelle allierede, Storbritannien, rasende.

Den britiske regering med finansminister Gordon Brown i spidsen har gjort udviklingsbistand til en hovedopgave for Storbritannien, og briterne vil holde fast i målene i de kommende dages forhandlinger om dokumentet, sagde udenrigsminister Jack Straw torsdag.

Klarhed om menneskerettigheder
Udviklingslandene, der i FN udgør en blok på 132 lande, og som derfor alene har flertallet i FN's generalforsamling, er også rasende. De ønsker forpligtende formuleringer om adgang til handel og gældslettelse. Men også denne blok er splittet.

Det gælder f.eks. i spørgsmålet om menneskerettigheder. Her ønsker amerikanerne stærke formuleringer - men de skal stå i forbindelse med afsnit om kampen mod terrorismen. Amerikanerne vil ikke samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i Haag, som for øjeblikket efterforsker krigsforbrydelser og overtrædelse af menneskerettigheder i flere lande.

Den skepsis deler flere af de lande, USA normalt anklager for at hjælpe eller huse terrorister. Kina og Rusland er heller ikke begejstrede.

»Man kan slet ikke tale om, at det er USA mod de andre. Det er meget mere kompliceret«, siger den amerikanske FN-ekspert Edward Luck fra Columbia-universitetet i New York.

Det gælder f.eks. også i spørgsmålet om en reform af FN's Sikkerhedsråd.

Her har især Tyskland og Japan ført en ihærdig kamp for at opnå plads som permanente medlemmer ved siden af de fem nuværende, nemlig USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien.

Ingen begejstring
Amerikanerne er langtfra begejstrede for udsigten til f.eks. tysk medlemskab. Og de har ladet Kina gøre en del af det grove arbejde med kinesisk afvisning af japansk medlemskab - hvilket reelt også udelukker Tyskland.