0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Boligboomet i Europa ude af kontrol

Danmark er langtfra det land i Europa, hvor boligpriserne stiger mest. I Irland er de steget tre gange så meget. Årsagen er den samme: den lave rente. Men det store spørgsmål er, hvor længe boligfesten varer. Og hvor tunge tømmermændene bliver.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv folk med pæne indtægter må flytte uden for byen i for eksempel Paris - eller rykke sammen i små lejligheder i byen. - Foto: Martin Palm

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Grænsen er nået. Det danske boligmarkedet er gået amok, og kan ikke stige mere. Eller kan det? Svært at sige. Ikke mindst hvis man kaster blikket ud over resten af Europa.

Trods de voldsomme prisstigninger ligger udviklingen på det danske boligmarked i den lavere ende i forhold til de øvrige europæiske lande.

Irerne fører an
Siden 1997 er priserne i Danmark ifølge det britiske magasin The Economists opgørelse steget 58 procent. Ganske meget, ingen tvivl om det, men under en tredjedel af de 197 procent, boligmarkedet i samme periode er faret i vejret i Irland, der har den europæiske førertrøje i denne sammenhæng.

I hælene på Irlands tredobling af priserne kommer Storbritannien, hvor priserne er steget 154 procent, og Spanien, hvor priserne også har taget et ordentligt hak på 145 procent opad. Mere på linje med Danmark er lande som Frankrig, hvor huspriserne er steget 87 procent og Sverige, hvor de er steget 84 procent.

Hovedårsag: Renten
Årsagerne til de historisk store stigninger svinger lidt fra land til land, men hovedforklaringen er ifølge cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian, den samme. Renten.

»Den primære årsag til prisstigningerne på boligmarkedet er det meget kraftige og langvarige fald i realrenten, der er ekstremt lav for tiden. Det har betydet, at omkostningerne ved at have en bolig er faldet. Folk har dermed råd til mere. I Danmark har vi samtidig haft et langt økonomisk opsving, som også har betydet, at der har været yderligere luft for priserne til at stige«.

Fald i Tyskland
Den store undtagelse i matadorspillet hedder Tyskland, hvor priserne er dalet støt og roligt de senere år. Mens et gennemsnitligt hus i Tyskland i 1985 kostede tre gange så meget som et tilsvarende hus i det øvrige euroområde, koster de to huse ifølge Barclays Bank i London i dag stort set det samme. Det hus der i det meste af Europa har vist sig at være en guldrandet investering, er med andre ord i Tyskland stået stille eller decideret faldet i værdi.

At tale om en samlet europæisk ejendomsmarked, når udviklingen er så forskellige fra land til land, er derfor i høj grad en tilsnigelse. Hertil kommer, at det på grund af de forskellige pris-, afgifts- og skattesystemer endda er vanskeligt helt præcist at sammenligne prisen på boliger på tværs af grænserne.

Puntering
Det, som helt sikkert er ens i alle landene, hvor priserne er steget, er en stadig mere ophedet debat om, hvorvidt der er tale om en prisboble og hvad der i givet fald kan få den til at punktere - og hvor hård landingen i så fald bliver. I den forbindelse gælder det om at huske, at der ovenfor er tale om nationale gennemsnit, og at der er meget betydelige variationer inden for de enkelte lande.

I København er priserne på ejerlejligheder således steget med mere end 300 procent. Samme fænomen gør sig gældende i og omkring de fleste andre europæiske storbyer.

Bekymring
Så selv hvis den nationale stigning ikke udgør en boble, kan der som den amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan for nylig gjorde opmærksom på i forbindelse med det amerikanske ejendomsmarkedet, meget vel være tale om regionale prisbobler. Greenspans europæiske kolleger er da også tydeligvis ved at være bekymrede.

I den seneste Bulletin fra Den Europæiske Centralbank, der blev udsendt sidste torsdag, noterer banken sig, at »stigningen i boliglån stadig er meget kraftig, og prisdynamikken på boligmarkedet skal følges meget nøje«.

Spørgsmålet er i virkeligheden også om Den Europæiske Centralbank kan gøre meget mere. I USA har Federal Reserve Bank med Greenspan i spidsen i det sidste års tid gentagne gange hævet den korte rente, uden at det har påvirket den lange rente, som i boligsammenhængen er den afgørende. Meget modsat hvad der burde være tilfældet, er den faktisk lidt lavere i dag end da Greenspan begyndte at hæve den korte rente.

Et fænomen nationalbankdirektøren selv gentagne gange har undret sig over, og ifølge Steen Bocian fra Danske Bank er det da også mere det ekstremt lave renteniveau end boligpriserne, der er det store mysterium for tiden.

Mudret pris-billede
Set med boligejernes briller kan det dog til en vis grad være hip som hap, om det renten eller huspriserne, der er mysteriet. Det afgørende er, hvad der sker med priserne. Og her er øjebliksbilledet på det europæiske landkort ualmindeligt mudret.

Ganske vist er den overordnede situation ifølge The European Mortgage Federation fortsat, at boligpriserne i Europa er på vej op, men det i et lavere tempo og med store forskelle fra det ene land til det andet.

Danmark i top lige nu
Ifølge organisationen ligger Danmark faktisk for tiden i toppen sammen med Spanien, når det glæder stigninger i boligpriserne, der i begge lande har ligget på omkring 15 procent det sidste års tid.

Men mens markedet i Danmark stadig banker derudad, tyder meget på, at markedet i Spanien er ved at køle af. Nye tal fra første kvartal af 2005 tyder på, at stigningstakten i Spanien er dalende.

Vender man blikket mod de lidt nærmere naboer, er gassen ved at gå lidt af ballonen.

I Finland er den årlige prisstigning faldet fra over 8 procent i 2004 til omkring 4 procent i år, og tendensen er tilsvarende i Sverige.

Længere sydpå har priserne i Ungarn ligget stort set stille siden slutningen af 2003. Det samme er tilfældet i Grækenland, hvor de massive investeringer i veje og infrastruktur i forbindelse med de olympiske lege sidste år ha