0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Islamisk gruppe terrorbomber Bangladesh

Over 100 små bomber sprænger i byer i hele Bangladesh, og mindst 40 mennesker kommer til skade. Islamisk gruppe menes at stå bag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over 100 små bomber blev i dag bragt til eksplosion tværs over Bangladesh, og mindst 40 mennesker blev såret.

15 af bomberne eksploderede i hovedstaden Dhaka, mens der var 20 i havnebyen Chittagong i den sydlige del af landet.

Bomberne, som syntes at være hjemmelavede, var anbragt nær busstationer, banegårde, domstole og administrative bygninger og forårsagede meget panik. Der var også en mindre bombe ved Sheraton Hotel i Dhaka.

Krav om islamisk lov
Politiet i flere byer sagde, at der nær flere af de steder, hvor der var sprængninger, blev fundet løbesedler med en opfordring til at indføre islamisk lov i Bangladesh. Nogle var skrevet på arabisk, andre på engelsk.

Foruden i Dhaka og Chittagong var der eksplosioner i Barisal mod syd og mindst seks i Khulna i det sydvestlige Bangladesh.

Mazeedul Haq, politikommissæren i Chittagong, sagde, at en gruppe, som kalder sig Jamaat-ul-Mujahideen havde underskrevet løbesedlerne.

»Tiden er inde til at indføre islamisk lov i Bangladesh«, var ordlyden.

Advarsel til Bush og Blair
En politifunktionær i Barisal sagde, at løbesedlerne i denne by bar påskriften om den amerikanske præsident, George W. Bush, og den britiske premierminister, Tony Blair:

»Bush og Blair, I er hermed advaret. I skal holde jer fra muslimske lande. Jeres tid som ledere i muslimske lande er slut«.

Bangladesh har en befolkning på 140 millioner og er verdens tredjestørste land med et muslimsk flertal. Landets koalitionsregering afviser at have problemer med yderliggående islamiske grupper, men forbød i februar grupperne Jamaat-ul-Mujahideen og Jagrata Muslim Janata Bangladesh for deres påståede deltagelse i kriminelle aktiviteter.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere