Medlemmer af den tyrkiske venstrefløj demonstrerer i Istanbuls gader mod den amerikanske beslutning om at drabene på armenere i 1915 skal kaldes et 'folkemord'.
Foto: MURAD SEZER/AP

Medlemmer af den tyrkiske venstrefløj demonstrerer i Istanbuls gader mod den amerikanske beslutning om at drabene på armenere i 1915 skal kaldes et 'folkemord'.

Internationalt

Tyrkiet truer USA

Tyrkerne raser over, at det amerikanske udenrigsudvalg har godkendt, at tyrkiske drab på armenere kan kaldes 'folkedrab'.

Internationalt

Den tyrkiske regering advarer sin NATO-allierede, USA.

Udenrigsudvalget i Repræsentanterns Hus i den amerikanske Kongres godkendte i går, at drabene på 1,5 million armenere i 1915 og to år frem kan kategoriseres som folkedrab.

Tyrkiet nægter at anerkende drabene under Første Verdenskrig, som også i EU-sammenhæng har stået højt på dagsordenen.

»Godkendelsen af denne resolution var et uansvarligt træk, som på et følsomt tidspunkt vil gøre forholdet til en ven og allieret og et strategisk partnerskab plejet gennem generationer sværere«, oplyser den tyrkiske regering i en erklæring.

Tyrkiet: Det skete aldrig Tyrkernes opfattelse er, at en række armenere mistede livet under civil uro, men at der ikke var tale om systematisk etnisk udrensning.

»Vores regering er ked af og fordømmer denne beslutning. Det er uacceptabelt, at den tyrkiske nation bliver beskyldt for noget, som aldrig skete i historien«, mener den tyrkiske regering.

Følsomt tidspunkt
Regeringen henviser til »et følsomt tidspunkt«, fordi den tyrkiske regering overvejer at sende soldater ind over grænsen til Nordirak for at bekæmpe kurdiske PKK-seperatister.

Ifølge Reuters vil godkendelsen af resolutionen svække USA's indflydelse på Tyrkiets beslutning, som - hvis den bliver af større omfang - kan skade båndene til USA og EU, som Tyrkiet gerne vil være medlem af.

Erdogan under pres
Derudover kan en større aktion destabilisere Iraks fredeligste område og muligvis også den omkringliggende region.

Den tyrkiske ministerpræsident Erdogan er under stort pres for at komme PKK-oprørerne til livs, efter at flere angreb fra oprørernes kant har dræbt omkring 30 tyrkiske soldater og civile i løbet af de seneste to uger.

Resolutionen skal i midten af november til afstemning i selve Repræsentanternes Hus, hvor ledende medlemmer siger, at der vil blive stemt om den senest i midten af november.

Ikke kun tomme trusler
Mere end 70 procent af forsyningerne til den amerikanske militæroperation i Irak går gennem Tyrkiet. Og tyrkerne har før vist, at de er klar til at tage drastiske skridt i forbindelse med det meget følsomme spørgsmål om drabene på de 1,5 millioner kristne armenere.

Da Frankrig sidste år vedtog en lov, som gjorde det forbudt at benægte, at begivenheden var et folkedrab, gjorde tyrkerne en ende på alle sine militære forbindelser med Frankrig.

Amerikanske advarsler

Inden afstemningen advarede den amerikanske udenrigsminister mod en vedtagelse af resolutionen.

Rice mener, at det vil være destabiliserende for indsatsen i Irak og Afghanistan, fordi Tyrkiet »som en vigtig strategisk allieret er meget vigtig som støtte til den indsats, vi gør i disse afgørende områder«, sagde Condoleezza Rice i går.

/ritzau/

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce