0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ti udlændinge udvises af Storbritannien efter terror

De britiske myndigheder har tilbageholdt ti personer, der udgør en »trussel mod landets sikkerhed«. Personerne risikerer nu at blive udvist til lande som Jordan, Algeriet, Tunesien og Egypten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ti personer, der ifølge det britiske myndigheder udgør en trussel mod landets sikkerhed, er på vej til at blive udvist.

I kølvandet på de to terroraktioner i London i juli måned har regeringen besluttet at skærpe kursen mod ekstremisme.

Det er uklart, hvilke ti personer, der er tale om, men i sidste uge sagde premierminister Tony Blair, at man arbejdede på at udvise en række prædikanter og muslimske ledere.

Jordansk præst
Ifølge BBC er der blandt andet tale om den jordanske præst Abu Qatada, der tidligere har været i myndighedernes søgelys.

Han er dømt til fængsel på livstid i sit hjemland for sin forbindelse til en serie eksplosioner i landet.

Indenrigsminister Charles Clarke siger, at de ti udenlandske statsborgeres tilstedeværelse ikke »bidrager til offentlighedens bedste«.

Diplomatisk arbejde
Men indtil nu har det været svært at udvise radikale prædikanter til deres respektive hjemlande, fordi de risikerer tortur, hvis de bliver deporteret.

»Efter måneders diplomatisk forarbejde har vi nu god grund til at tro, at vi kan få de nødvendige garantier fra de lande, vi vil sende de udviste til, således at de ikke bliver udsat for tortur eller dårlig behandling«, siger Charles Clarke ifølge Reuters.

Storbritannien har allerede indgået en aftale om udlevering med Jordan og forhandler i øjeblikket med Algeriet, Tunesien og Egypten.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere