0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Terror sætter gang i samfunds-økonomien

Efter terrorbomberne skal der genopbygges og købes nyt. Ny teknologi er mere effektiv end gammel. Det bliver samfundet rigere af. Samtidig ansætter virksomhederne flere vagter og køber mere overvågnings-udstyr. Det gør især sikkerhed og over-vågning til et vækstområde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis et af målene med al-Qaedas terror er at ødelægge den vestlige verdens økonomi, vil det ikke lykkes. Terrorbomber medfører død, ødelæggelser og traumer, men samfundet bliver ikke nødvendigvis økonomisk dårligere stillet af den grund. Snarere tværtimod.

»Ud fra et koldt og kynisk makroøkonomisk perspektiv kan terrorkatastrofer forbedre samfundsøkonomien«, siger lektor Torben Juul Andersen, Handelshøjskolen i København.

Ny teknologi
Når en terrorbombe springer og ødelægger infrastruktur og produktionsapparat, kan det ifølge Torben Juul Andersen forholdsvis hurtigt genopbygges.

Typisk sker det ved at investere i den nyeste og bedste teknologi, der er til rådighed.

De nye investeringer gør virksomhederne og samfundsproduktionen i det hele taget mere effektiv og rentabel. Derfor bliver samfundet på langt sigt rigere, lyder argumentet.

Torben Juul Andersen, der sidste år udarbejdede en rapport om katastrofe- og terrorforsikring for OECD, understreger, at vi selvfølgelig er bedst tjent uden terror, men ud fra et økonomisk perspektiv kan det betragtes på samme måde som naturkatastrofer.

Det er uforudsigeligt, og når det rammer os, går det ud over mennesker, produktionsapparat og infrastruktur i et afgrænset område.

»Naturkatastrofer såvel som terror har ekstremt ubehagelige menneskelige konsekvenser, men det behøver ikke afspejle sig i økonomien«, siger Torben Juul Andersen.

Genopbygning
I det omfang man har et katastrofeberedskab, og forsikringsselskaberne er tilstrækkeligt genforsikrede og har tilstrækkelig kapital, kan den økonomiske genopbygning foregå relativt smertefrit, og det er som regel tilfældet i de vestlige økonomier.

Torben Juul Andersen har blandt andet studeret økonomien i lande, der har været ramt af naturkatastrofer, og konklusionen er, at naturkatastrofer generelt er forbundet med en positiv økonomisk effekt.

Og der er ingen grund til at antage, at det skulle være væsentligt anderledes med terror.

Vækststigning
»Ud fra en kold vækstbetragtning er det ikke nødvendigvis en negativ ting. Terrorangreb betyder selvfølgelig tab af fysiske aktiver. Men hvis det finansielle beredskab og operationelle backupsystemer er på plads, kan aktiverne relativt hurtigt reetableres med mere avanceret teknologi, der kan lede til mere effektiv og rentabel drift. Derfor kan den økonomiske vækst faktisk stige som følge af katastrofer«, forklarer Torben Juul Andersen.

Han bakkes op af lektor Henrik Johannsen Duus fra Center for Markedsøkonomi ved Handelshøjskolen i København.

»Det er det samme, der sker efter en stor krig. Efter Anden Verdenskrig var Tyskland og Japan lagt i ruiner, og da de genopbyggede, fik de et mere effektivt produktionsapparat«, siger han.

Selve genopbygningen vil også bidrage til et større bruttonationalprodukt, men det er ifølge Henrik Johannsen Duus en kunstig stigning, fordi pengene kunne bruges på noget andet, hvis terroren ikke havde været der.

Negativ genvinst
Claus Thustrup Kreiner, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, kan gå med til, at samfundet på længere sigt kan få en lille indtægtsstigning efter et terrorangreb, men han mener ikke, det vil give øget velfærd.

»Produktionsstigningen på længere sigt vil ikke være nævneværdig, og den lille indtægtsstigning, der vil være tale om, vil gå til at bekæmpe terroren i stedet for til noget, vi kan lide. Samlet set er velfærdsgevinsten negativ«, siger professor han.

En branche, der i særdeleshed har oplevet vækst, siden terrortruslen kom på dagsordenen, er sikkerhedsbranchen.

Og at der er penge i terrorbekæmpelse og overvågning, kom tydeligt til udtryk sidste år, da den danske teknologivirksomhed Spectronic blev solgt for 232 millioner kroner til den engelske koncern Cobham.

Spectronic, der havde en beskeden start for godt 20 år siden, udvikler og producerer overvågningsudstyr, der benyttes af efterretningstjenester over hele verden til at aflytte telefonlinjer og internettet.

Eksplosiv vækst
Spectronic har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men ifølge Preben Mejer, der er direktør for forskningscenteret Innovation Lab i Århus og følger teknologiudviklingen, oplever en række innovative virksomheder, der arbejder med overvågnings- og sikkerhedsteknologier, succes.

»Succesen er drevet af ulykkelige omstændigheder, men markedet vokser eksplosivt. Når virksomheder, der arbejder med sikkerheds- eller overvågningsteknologi, kommer med noget spændende, så er investorerne også klar«, siger Preben Mejer.

Siden 11. september 2001 er efterspørgslen efter sikkerhedsudstyr steget, og mere personale er blevet ansat til kontrol.

Fordobling
Københavns Lufthavne har fordoblet antallet af ansatte, der arbejder med sikkerhed, og securitys chef efterspørger teknologiske løsninger, der kan gøre arbejdet mere effektivt og grundigt.

Parken i København har sidste år købt avanceret videoovervågningsudstyr og ansat flere vagter til øget kontrol af publikum.

Virksomheden A.P. Møller har skærpet adgangskontrollen og udstyret alle ansatte med chipkort.

»Folk er blevet mere sikkerhedsbevidste, og det mærker vi i øget omsætning«, siger Peter Rosenberg, der er administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet Dansikring.

Jan Peter Rose, der er direktør for sikkerhedsfirmaet Secmentor A/S og formand for SikkerhedsBranchens rådgivningsudvalg, beretter også om en branche i vækst.

»Vi har mærket øget efterspørgsel, men sikkerhedsniveauet er stadig for ringe i Danmark. Terroren rykker tættere og tættere på, og det er for sent at gøre noget bagefter«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce