0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Omfattende eftersøgning efter savnede danske dykkere

Fire danske dykkere og en canadisk instruktør er forsvundet i havet ud for Zanzibar. Den danske ambassadør, mener at fundet af en redningsvest kan være et godt tegn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der foregår stadig en hektisk eftersøgning efter de fire danskere og deres canadiske dykkerinstruktør, der i løbet af weekenden forsvandt i forbindelse med en dykkertur ved Zanzibar ud for Tanzanias kyst.

Fundet af en redningsvest kan være et godt tegn, oplyser Carsten Nilaus Pedersen, dansk ambassadør i Tanzania.

»Vandet er meget varmt, og den fundne redningsvest er sådan én, som dykkeren selv skal tage af. Det kan være et tegn på, at mindst en af dem er kommet i land på en af de små øer eller på selve hovedøen Pemba«, siger Carsten Nilaus Pedersen til Ritzau.

Gode strømforhold
Han tilføjer, at helikoptere og skibe i øjeblikket finkæmmer havoverfladen, men eftersøgningen foregår også langs kysterne og på de små beboede og ubeboede øer, hvor dykkerne kan være nået i land.

»Uanset hvad der er sket med dem, så vil de drive i land et eller andet sted, og strømforholdene er sådan, at de ikke vil drive ud i Det Indiske Ocean«, siger Carsten Nilaus Pedersen.

Ifølge den danske ambassade var de fire savnede danskere med i en gruppe på i alt otte personer, som blev delt op i mindre grupper på henholdsvis tre og fem. Begge grupper havde en dykkerinstruktør med, og alt var foregået efter planen.

»Der var ikke tale om, at båden var sejlet, da de kom op til overfladen. Der blev tværtimod slået alarm, da gruppen ikke dukkede op på det aftalte sted. Det umiddelbare indtryk er, at firmaet der arrangerede dykkerturene, har styr på tingene«, siger ambassadøren.

Han nævner, at dykkerne muligvis kan være blevet ført væk fra det aftalte mødested af en understrøm, og vandet er så varmt, at man kan overleve i flere døgn uden større problemer.

Dansk pres
Ambassadøren vil ikke give et bud på, hvor længe eftersøgningen, der blandt andet udføres af flådefartøjer fra Tanzania og Kenya, vil vare.

Men han understreger, at den danske ambassade i Dar Es Salaam vil presse på for at få myndighederne til at fortsætte, indtil de savnede er fundet igen.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere