0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bosættere trodser demonstrationsforbud

Op mod 100.000 ultranationalistiske jøder ventes at deltage i en demonstration i aften - som myndighederne har forbudt - mod Gaza-tilbagetrækningen. Politiet er forberedt på ballade.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere tusinde ultranationalistiske jøder er af israelske sikkerhedsstyrker i løbet af i dag blevet forhindret i at deltage i en protestmarch med udgangspunkt i ørkenbyen Netivot.

Demonstrationens arrangører planlægger efter samling i Netivot at marchere mod Gazastriben for at protestere mod den forestående israelske tilbagetrækning fra den besatte palæstinensiske stribe. Tilbagetrækningen indledes efter planen 15. august.

Buskørsel forhindres
Myndighederne valgte af frygt for sammenstød med de ultranationalistiske demonstranter at forbyde den planlagte demonstration. Ligesom adgangen til Gaza er forbudt for alle, der ikke er bosat i striben.

Politiet forhindrede i løbet af mandagen mere end 50 busser, der var på vej mod Netivot fra forskellige byer i Israel og bosættelser i Vestbredden, i at køre. Og adskillige politivejblokeringer på den centrale motorvej skal forhindre flere busser i at nå frem til Netivot.

Arrangørerne, som forventer, at op mod 100.000 demonstranter vil tilslutte sig protestmarchen, opfordrede i dag demonstranterne til at bruge alle midler til rådighed for at nå frem til Netivot, »i bil, tog eller til fods«.

20.000 soldater og politifolk
I løbet af dagen er op mod 20.000 israelske soldater og politifolk blevet sat ind i det sydlige Israel, da myndighederne forventer, at flere af demonstranterne vil trodse besværlighederne og forsøge at nå frem til optoget Netivot.

Tidligere i dag sagde en af lederne af den centrale bosætterbevægelse Yesha, Pinchas Wallerstein, til Israelsk Radio, at protestmarchen vil stoppe ved grænsen til Gaza, men at demonstranterne vil blive ved afspærringen lige så længe, det er nødvendigt, indtil de får tilladelse til at komme ind i Gush Katif-bosættelsen i Gaza.

»Vi vil blive der op til en uge indtil vi får lov at komme ind i Gush Katif«, sagde Wallerstein.

Bosætterbevægelsen Yesha regner med at 50.000 af de 100.000 forventede demonstranter i Netivot vil fortsætte deres march mod Gush Katif, hvor de forventer at ankomme onsdag.

1.200 busser
Yesha har lejet 1.200 busser til at transportere demonstranterne til Netivot.

Men politiet siger, at de ikke vil tillade demonstranterne at forlade Netivot og frygter, at forbuddet vil føre til sammenstød med demonstranterne.

Ifølge politiet er forbuddet først udstedt efter, at bosætterbevægelsens ledere ikke ville garantere myndighederne, at alle demonstranter vil forlade området efter endt demonstration.

Raseri mod Sharon
Bevægelsens ledere ville heller ikke garantere, at demonstranterne undlader at gå udenom vejblokeringerne og bryde gennem grænsehegnet til Gazastriben for at nå frem til Gush Katif-bosættelsen, som er den største i Gaza.

Forbuddet har fået bosætterbevægelsens ledelse til i raseri at beskylde premierminister Ariel Sharon for at benytte sig af »diktatoriske midler«, og for »med egne hænder at skabe ekstremister og provokatører« og »forhindre mennesker i at udtrykke deres holdninger og følelser med demokratiske midler«.

Politiet begrunder blandt andet demonstrationsforbuddet med, at det har givet dem mulighed for at stoppe busser, der transporterer aktivister, inden de når frem til Netivot, og derved mindske risiko for ballade.