0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fred og demokrati har svære vilkår i Irak

I dag er det et år siden, USA formelt overdrog magten til en irakisk overgangsregering. Men landet er langtfra præget af fred.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

20. juni 2005. En kiste bæres gennem haven på en politistation i Bagdad. Oprørere angreb med tre bil8bomber, mindre håndvåben og raketdrevne granater. Mindst 8 politifolk og en baby blev dræbt. Foto: AP/Khalid Mohamm

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da den amerikanskledede koalition overdrog magten over Irak til irakerne for præcis et år siden, var det i håbet om, at det ville blive dødsstødet til oprøret. Men siden er volden bare steget, og nu erkender USA og Storbritannien, at de er nødt til at forhandle med de folk, der organiserer terrorbomber og skudangreb.

»Vi prøver blot helt fornuftigt at trække så mange som muligt ind i den demokratiske fold«, erklærede den britiske premierminister, Tony Blair, i går.

Han var dermed mere klar i mælet end USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, der søndag nølende indrømmede, at USA sammen med irakerne forhandler med nogle af de folk, der står bag volden i Irak, selv om den officielle holdning er, at man ikke forhandler med terrorister.

Forhandlinger for fred
Der har i flere måneder været rygter om forhandlinger mellem 'koalitionen' og oprørsledere, men det er første gang, at det erkendes åbent af toppolitikere. Dermed signalerer USA og Storbritannien også, at de er parat til at bruge alle muligheder for at afslutte den krig, der reelt har varet siden invasionen i marts 2003.

Flere end 12.000 civile irakere skønnes siden dengang at have mistet livet, og dertil kommer yderligere 5-6.000 irakiske soldater og flere end 1.800 udenlandske - primært amerikanske - soldater.

Og voldsspiralen er langtfra ovre, erkender Donald Rumsfeld, som nu taler om, at det kan tage adskillige år, før oprøret er nedkæmpet: »Oprør kan vare i 5, 6, 8,10 eller 12 år«, sagde han i et tv-interview sent søndag.

Så lange tidshorisonter har amerikanske talsmænd aldrig før talt om. Udtalelsen markerer desuden et markant kursskifte, efter at vicepræsident Dick Cheney for nylig udtalte, at oprøret i Irak var på sit dødsleje. Iraks ministerpræsident, Ibrahim al-Jaafari, der i går talte ved en konference i London, ville dog ikke tage stilling til Rumsfelds taleksempler: »Det er ikke et spørgsmål om matematik«, sagde han.

Daglige kampe
At modstanden fortsætter ufortrødent, illustreres tydeligt af de seneste par døgn: Søndag kostede en bomberække i byen Mosul, blandt andet mod et hospital, 33 mennesker livet. I går styrtede en amerikansk kamphelikopter ned, ifølge øjenvidner efter at være ramt af en raket.

Militære kilder skønner, at omkring 16.000 irakiske og udenlandske oprørere opholder sig i Irak, hvilket bl.a. har ført til et dagligt udgangsforbud fra kl. 23 i hovedstaden Bagdad.

Som en understregning af uroen meddelte amerikansk militær i går, at det vil udvide sin fængselskapacitet i Irak, så der bliver plads til 16.000 indsatte. Siden juni sidste år er antallet af indsatte i de tre militære komplekser Abu Ghraib, Camp Bucca og Camp Cropper næsten fordoblet til flere end 10.000 indsatte. Så sent som for to uger siden blev Abu Ghraib udvidet med 400 pladser, selv om USA efter skandalerne i fængslet talte om at lukke det.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement