0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irakisk parlamentsmedlem dræbt af bilbombe

Et shiamuslimsk medlem af det irakiske parlament er blevet dræbt af en bilbombe. Også parlamentsmedlemmets søn og hans tre livvagter blev dræbt ved angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det ældste medlem af det irakiske parlament - den 87-årige Dhari al-Fayadh - blev i morges dræbt af en bilbombe.

Sammen med sin søn og tre livvagter var han mål for et selvmordsangreb lige nord for hovedstaden, Bagdad.

»En bil fyldt med sprængstoffer blev detoneret, da den kørte forbi hans konvoj bestående af to biler«, sagde en kilde i det irakiske indenrigsministerium.

Fayadh, der var leder af Albuamer - en magtfuld og primært shiamuslimsk klan - var kortvarigt formand for det irakiske parlament, indtil en permanent formand blev valgt.

Fayadh blev valgt til parlamentet ved det historiske valg i januar. Her var han opstillet som uafhængig kandidat med støtte til den shiamuslimske Forenede Irakiske Alliance, der vandt valget stort.

Volden fortsætter
Volden i Irak er øget betragteligt, siden regeringen blev indsat. Et andet parlamentsmedlem Lamia Khadori blev i april skudt og dræbt ved sit hjem.

At modstanden fortsætter ufortrødent, illustreres tydeligt af de seneste par døgn: Søndag kostede en bomberække i byen Mosul, blandt andet mod et hospital, 33 mennesker livet. I går styrtede en amerikansk kamphelikopter ned, ifølge øjenvidner efter at være ramt af en raket.

Militære kilder skønner, at omkring 16.000 irakiske og udenlandske oprørere opholder sig i Irak, hvilket bl.a. har ført til et dagligt udgangsforbud fra kl. 23 i hovedstaden Bagdad.

Siden juni sidste år er antallet af indsatte i de tre militære komplekser Abu Ghraib, Camp Bucca og Camp Cropper næsten fordoblet til flere end 10.000 indsatte. Så sent som for to uger siden blev Abu Ghraib udvidet med 400 pladser, selv om USA efter skandalerne i fængslet talte om at lukke det.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere