0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Skoleelever filmer overfald på mobiltelefoner

Britisk politi står med et stigende antal sager, hvor skoleelever har udført overfald og voldtægter for at optage det på deres mobiltelefon og sende det til kammerater. 'Happy slapping' kaldes fænomenet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De britiske myndigheder udtrykker stigende bekymring over et nyt fænomen blandt skoleelever med avancerede mobiltelefoner.

Elever med mobiltelefoner, der er udstyret med videooptager, foreviger både overfald og seksuelle overgreb på jævnaldrende, og rundsender derefter optagelserne til kammerater med tilsvarende mobiltelefoner.

Det seneste tilfælde af dette fænomen, der kaldes 'happy slapping', blev rapporteret af The Times i weekenden.

11-årig pige voldtaget
Ifølge avisen bekræfter Scotland Yard, at man er ved at undersøge forlydender om, at en 11-årig pige fra en skole i det nordlige London er blevet voldtaget af to 14-årige drenge fra samme skole. Hele episoden blev optaget af en tredje, 14-årig dreng med en video-mobiltelefon.

Blot minutter efter overgrebet, der fandt sted 25. april, blev optagelsen sendt videre til andre skoleelever. Da skolelærere den efterfølgende dag blev opmærksom på voldtægten, blev den anmeldt til politiet.

Scotland Yard oplyser overfor The Times, at tre 14-årige drenge 29. april blev anholdt i forbindelse med episoden, men at de siden er blevet løsladt mod kaution.

Opstået i musikmiljø
Episoden i det nordlige London er den seneste i en række tilfælde af voldelige, ydmygende videooptagelser, der rundsendes via mobiltelefoner blandt britiske teenagere.

Fænomenet opstod tilsyneladende i garagemusik-miljøet i det sydlige London i slutningen af sidste år, og er siden bredt sig til almindelige skoleelever over hele Storbritannien. Britiske organisationer, der beskæftiger sig med mobning, siger, at der er tale om en veritabel dille.

Kvinde overfaldet ved busstoppested
I sidste måned omtalte den britiske avis The Guardian det eskalerende fænomen. Ifølge avisen cirkulerede der blandt unge, britiske mobiltelefonejere et videoklip med navnet 'Bitch Slap', hvor en gruppe unge antaster en tilfældig kvinde ved et busstoppested og tildeler hende en knytnæve i ansigtet.

Et andet videoklip i omløb har fået navnet 'Knockout Punch'. Det viser en gruppe drenge i skoleuniformer, der fører en dreng over en uidentificeret skolegård. Pludselig bliver drengen slået i jorden med et enkelt slag.

Overgrebene er blevet mere alvorlige
I takt med at dillen har bredt sig fra London til byer i det nordlige England, er angrebene, der er blevet foreviget på de unges mobiltelefoner, blevet mere alvorlige, skriver The Guardian.

Tendensen bekræftes af The Times, der også omtalte en 'happy slapping'-episode på en skole i Blackley, Manchester. Her blev en 16-årig pige overfaldet og slået bevidstløs. Videooptagelsen blev efterfølgende rundsendt til elever på den lokale Plant Hill High School, hvor offerets 13-årige lillebror var blandt dem, der blev præsenteret for sekvensen.

Voksne mennesker blandt ofrene
Samtidig med at 'happy slapping'-episoderne er blevet stadig mere voldelige, er der ligeledes en tendens til, at ofrene i stigende grad er voksne mennesker.

Ifølge The Times har den britiske vicepremierminister, John Prescott, fortalt om, hvordan han ved en lejlighed måtte bede sine sikkerhedsfolk gribe ind overfor en gruppe hætteklædte unge, der konfronterede ham på en motorvejstankstation. En af de unge var udstyret med en video-mobiltelefon.

Skoler forbyder mobiltelefoner
I London alene har politiet efterforsket omkring 200 tilfælde af 'happy slapping' inden for de seneste seks måneder.

Adskillige mennesker er blevet overfaldet, mens de opholdt sig på togstationer og ved busstoppesteder i det sydlige London.

Tidligere i år forbød skoler i Lewisham og St. Albans i London mobiltelefoner udstyret med videokameraer af bekymring for det omsiggribende 'happy slapping'-fænomen.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere