0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Blair kæmper til det sidste ved dagens valg

Det britiske valg bliver reelt afgjort af mindre end en million vælgere. Det er dem, der udgør forskellen i de cirka 100 marginale valgkredse, hvor de vigtigste slag om Underhuset bliver udkæmpet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbritanniens liberaldemokratiske leder Charles Kennedy (i midten) og den liberaldemokratiske kandidat Sarah Teather. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Damen i den blå kjole udstråler overblik og selvsikkerhed, mens hun skuer ud over lokalet. Selv en besøgende fra en fremmed planet ville formentlig kunne gætte sig til, at det store maleri på væggen forestiller en person med en vis autoritet.

Billedet af Storbritanniens premierminister fra 1979 til 1990, Margaret Thatcher, har ikke overraskende en hædersplads i det konservative partikontor i London-bydelen Finchley. Den var hendes valgkreds gennem 33 år, og at vælgerne siden 1997 har stemt en Labourkandidat ind i Underhuset, er på mange måder symbolsk for Torypartiets deroute i det sidste tiår.

Det skal retfærdigvis siges, at valgkredsen er anderledes end i Thatchers tid. Omlægningen af kredsgrænserne betød, at den måtte afgive områder til andre kredse og samtidig fik nye vælgere ind. Den fik nyt navn - Finchley and Golders Green - og en mindre konservativ profil, men alligevel var det en overraskelse, at Labour ved sin jordskredssejr i 1997 overtog kredsens sæde i Underhuset.

Håb om tæt opgør
Det sæde vil den lokale konservative partisekretær, Rachel Shawcross, meget gerne generobre. Hun fornemmer, at der er ved at ske et stemningsskift blandt kredsens vælgere, og en meningsmåling i The Guardian pegede i forgårs på noget nær dødt løb mellem det nuværende Labourparlamentsmedlem og hans konservative udfordrer.

»Jeg håber, det kan blive et tæt opgør. Jeg fornemmer i hvert fald, at folk i denne valgkamp gerne vil tale med os - i modsætning til de seneste gange«, siger hun.

Finchley and Golders Green er en af de 100 såkaldte marginalkredse, som eksperterne på forhånd har udpeget som de afgørende slagmarker i kampen om pladserne i det nye Underhus. Der er særligt fokus på disse kredse i de sidste dage op til valget, fordi nogle få hundrede eller tusinde stemmer ofte kan gøre udslaget i hver kreds.

Det er derfor, Laboursværvægtere som premierminister Tony Blair og finansminister Gordon Brown i denne uge er faret land og rige rundt for at besøge marginale valgkredse.

Partilederne for de konservative og liberaldemokraterne, Michael Howard og Charles Kennedy, har gjort det samme.

Og det er ikke mindst på grund af frygten for de små marginaler, at Blair har udviklet en mantralignende advarsel til vælgerne.

Veluddannede vælgere
Der er, siger han, tre måder at stemme en konservativ ind i parlamentet på - den ene er at stemme på en konservativ, den anden er at blive hjemme, og den tredje er at stemme på en liberaldemokrat.

Dermed mener han, at tidligere Labourvælgere, der denne gang stemmer liberalt, for eksempel i protest mod Irakkrigen, i stedet risikerer at få valgt en Torykandidat.

Den argumentation finder den lokale liberaldemokratiske kandidat, Sue Garden, besynderlig: »De har været ved magten i otte år, men siger ikke, at Labour er godt, de siger, at en stemme på De Liberale Demokrater vil gå til Howard. Vælgerne her i kredsen er veluddannede, de bryder sig ikke at blive talt til på den måde«.

Vælgere, der ikke bryder sig om Blair og hans Irakpolitik, behøver dog ikke at gå den liberale vej for at registrere deres protest.

Kredsens parlamentsmedlem gennem de sidste otte år, Rudi Vis, hører nemlig til de Labourpolitikere, der stemte imod regeringen i det spørgsmål - ligesom han gjorde det i afstemningen om brugerbetaling på landets universiteter.

»Mange siger til mig: 'Vi vil ikke stemme på hr. Blair, men vi vil godt stemme på dig'«, konstaterer Vis, hvis partilokale synes klinisk renset for billeder af premierministeren.

»Gå ikke tilbage«
Til gengæld bruger han gerne Labours lille advarselskort med påskriften 'Gå ikke tilbage' og et billede, der ved at blive vendt og drejet lidt bliver forvandlet fra Margaret Thatcher til Michael Howard.

Rudi Vis er ikke spor nervøs over Guardian-målingen, tværtimod siger han med et listigt smil, at den er kommet uhyre belejligt, fordi den vil motivere ubeslutsomme vælgere til at gå hen og stemme Labour. Den konservative Rachel Shawcross mener, at den har gjort begge parter ekstra motiveret.

Til gengæld nærer hun kun få illusioner om partiets muligheder på landsplan. Hun er overbevist om, at Storbritanniens premierminister også efter i dag hedder Tony Blair, hvad alle meningsmålingerne da også peger på. Men efter to katastrofevalg håber Shawcross, at Torypartiet i det mindste vil kunne generobre noget af det tabte terræn og måske vinde 30-40 mandater: »Hvis det ikke sker, så må vi til