0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kraftigt jordskælv i Japan

Et kraftigt jordskælv ryster et område nær den japanske hovedstad Tokyo. Og der er nye efterskælv på Sumatra i kølvandet på gårsdagens kraftige jordskælv nær byen Padang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et kraftigt jordskælv, målt til 6,1 på Richter-skalaen, har til morgen rystet området omkring den japanske hovedstad Tokyo.

Der er ingen meldinger om skader eller tilskadekomne, og der er heller ingen advarsler om tsunamier.

Forsinkede tog
To landingsbaner i den internationale Narita-lufthavn blev lukket midlertidigt, men er for længst genåbnet, oplyser det japanske statstv.

Skælvet gav mindre forsinkelser på højhastighedstogene, mens flere mindre tog blev aflyst.

Advarsler om efterskælv
På tv-billeder har man kunnet se togpassagerer blive hjulpet fra et standset tog i Chibu-provinsen.

Jordskælvet havde sit epicenter 60 km under jordens overflade i Chibu-provinsen øst for Tokyo. De japanske myndigheder har udsendt advarsler om efterskælv og mulige mudderskred i visse dele af regionen.

Flugt på grund af flodbølgefrygt
I Indonesien har den hårdt prøvede befolkning på den vestlige ø Sumatra til morgen oplevet efterskælv efter søndagens kraftige jordskælv.

Efterskælvene er blevet målt til omkring 5,5 på Richter-skalaen, men de har ikke forhindret mange folk i at fortsætte turen hjem til deres by, efter de flygtede op i højlandet efter gårsdagens jordskælv på grund af frygt for en ny flodbølge.

Slap med skrækken
Især fra den vestlige by Padang var der masseflugt, og skolerne i byen er lukket i dag.

Det kraftige jordskælv i går blev målt til 6,8 på Richter-skalaen, og et af efterskælvene blev få timer senere målt til 6,0.

Men der er ingen rapporter om alvorlige ødelæggelser i Padang eller andre steder i området.

Mange skælv
Sumatra er blevet ramt af adskillige skælv siden flodbølgekatastrofen anden juledag.

Den 28. marts omkom mindst 647 personer på øen Nias ud for Sumatra efter et kraftigt skælv.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere