0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tusind frygtes omkommet efter jordskælv

Omkring 1000 kan være omkommet på den indonesiske ø Nias efter det voldsomme jordskælv i aftes. Og på øen Simeulue ramte en tre meter høj flodbølge med store ødelæggelser til følge. Det kan ikke udelukkes, at der var danskere på øen Nias, meddeler den danske ambassade i Indonesien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

På Sumatra og i andre aisatiske kystområder fik det kraftige jordskælv i aftes folk til at flygte ind i landet. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jordskælvet ud for Sumatra i Indonesien har formentlig kostet omkring 1000 dræbte alene på øen Nias, der ligger sydvest for Sumatra.

Det siger Indonesiens vicepræsident Jusuf Kalla i et radiointerview ifølge Ritzau.

Det bygger han på, at 80 procent af bygningerne i øens hovedby Gunungsitoli, hvor der bor 27.000, er i ruiner.

Og på øens sydlige del, der er hårdest ramt, meldes 95 procent af bygningerne ødelagt.

Røde Kors har sendt et fly med nødhjælp til øen.

Indonesiens katastrofecenter vurderer, at omkring 1000 er omkommet på Nias efter det kraftige jordskælv i Det Indiske Ocean.

Mange timer efter det store skælv var stemningen panisk på grund af efterrystelser.

Panisk stemning i kystområder
Skælvet i aftes, der blev målt til 8,7 på Richterskalaen, skabte panik blandt indbyggerne langs kystområderne og fik mange til at søge flugt. Og myndighederne i flere asiatiske lande advarede om tsunamier.

Skælvet fandt sted i den samme region, der blev ramt af den altødelæggende flodbølge i december, hvor over 270.000 mennesker blev dræbt.

Advarslerne om mulige tsunamier blev sendt ud via tv, radio, fra politiets højttalervogne og af skræmte indbyggere, der ringede med klokker for at advare andre i kystområderne.

Men tre timer efter, at det undersøiske skælv havde fundet sted, afblæste Indonesien og Thailand evakueringerne og meddelte, at der ikke var fare for flodbølger. Et par timer senere fulgte Sri Lanka og Indien efter og trak også deres tsunamivarsler tilbage.

3 meter flodbølge
Den indonesiske ø Simeulue, der ligger ud for Sumatra, gik dog ikke fri. En tre meter høj flodbølge skyllede ind over øen. Bølgen har forårsaget omfattende ødelæggelser, oplyser en talsmand for militæret ifølge Ritzau.

Endang Suwaraya, der er den militære øverstbefalende i den vestlige indonesiske provins Aceh, siger, at han har modtaget rapporter om store skader på øens største havn, og at flodbølgen også har forårsaget ødelæggelser i kystbyen Sinabang. Der er ingen oplysninger om kvæstede eller dræbte.

Skælvet i aftes menes at