0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Delte meninger om spansk ja til EU-forfatning

Regeringen kalder resultatet af søndagens afstemning om EU-forfatningen i Spanien for en triumf, mens de konservative betegner den lave valgdeltagelse som en fiasko.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Også den spanske konge Juan Carlos og dronning Sofia afgav deres stemme ved valget. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Triumf eller fiasko?

Det er svært at vide, hvad man skal tro på. For resultatet af den første folkeafstemning i Europa om EU-forfatningen bliver udlagt vidt forskelligt dagen derpå af de politiske partier og af medierne.

Den socialistiske regering kalder det en triumf, at 76,7 procent, næsten fire ud af fem af dem, der stemte, sagde ja til forfatningen. De konservative derimod betegner det som en fiasko, at kun 42,3 procent af de 34,5 millioner stemmeberettigede spaniere deltog i afstemningen.

På den yderste venstrefløj er kommunister og separatister tilfredse med, at 17,24 procent sagde nej til forfatningen, og at seks procent stemte blankt.

»Vi spaniere har vist vores vilje til at deltage aktivt i den politiske opbygning af Europa«, sagde den socialistiske regeringschef José Luis Rodriguez Zapatero, der inviterede de ni andre lande, der skal afholde folkeafstemning, deriblandt Danmark, til at »følge den vej, Spanien nu har udstukket«.

Rungende ja
Han var meget tilfreds med, hvad han kaldte »det rungende spanske ja«, og fortolkede det som »spaniernes måde at sige tak til Europa på«.

Det høje antal sofavælgere syntes ikke at bekymre Zapatero. For ifølge regeringen var der i gennemsnit lige så mange, der undlod at stemme ved valget til Europaparlamentet i juni sidste år i de ni lande, der i det næste års tid skal afholde folkeafstemninger.

Som altid afhænger sandheden af, hvilke øjne der ser den. De konservative glædede sig over jaet, for det var, »hvad partiet havde bedt sine vælgere om«. Men de betegnede samtidig den lave valgdeltagelse som en fiasko, der kun kan tilskrives regeringen.

»Det er den laveste stemmeprocent nogensinde ved en folkeafstemning i Spanien og Europa, bortset fra da irerne stemte om Nicetraktaten«, sagde de konservatives leder Mariano Rajoy, der mente, at regeringen ikke havde informeret godt nok om EU-forfatningen.

Straf til Zapatero
Det konservative Partido Popular indrømmer dog, at en del af partiets vælgere, især på den yderste højrefløj, stemte nej eller undlod at stemme, fordi de derved ville straffe Zapatero.

Det skete for eksempel i nogle rigmandskvarterer i Madrid, hvor de konservative normalt står meget stærkt, men hvor nejprocenten ved søndagens folkeafstemning lå ti procentpoint over landsgennemsnittet.

Ifølge de politiske iagttagere skyldes den lave deltagelse flere ting. I en meningsmåling sagde ni ud af ti spaniere, at de manglede information om EU-forfatningen eller ikke interesserede sig for emnet. Mange er sikkert også blevet hjemme, fordi der ikke var tvivl om, at det ville blive et stort ja. Dertil kommer, at kampagnen ikke kun handlede om Europa, men også om indenrigspolitiske emner.

Konservativ kritik
De konservative brugte megen tid på at kritisere regeringen. Blandt andet beskyldte de Zapatero for at have holdt hemmelige møder med den baskiske terrorgruppe ETA og for at »kalde på de illegale immigranter« med en ny amnestilov, der skal gøre en stor del af Spaniens sorte immigrantarbejdskraft til ansatte med kontrakter.

Blandingen af de politiske budskaber forvirrede især de konservative vælgere i en sådan grad, at mange ikke vidste, om de skulle stemme ja eller nej eller blive hjemme.

»Hvis Partido Popular havde opført sig mindre uanstændigt, ville stemmedeltagelsen have oversteget 50 procent«, mener Soledad Gallego-Diaz, politisk kommentator ved Spaniens største dagblad El Pais, der er socialistvenligt.

Omvendt mener Fernando Fernandez i den konservative avis ABC, at »alle tabte lidt i søndags«.

»Ingen kan i alvor mene, at Spaniens position er blevet stærkere, når stemmedeltagelsen var den laveste i demokratiets historie«, skriver han.

Kommunisterne og separatisterne, der var ene om at afvise EU-forfatningen, var tilfredse med, at næsten 2,5 millioner spaniere eller 17,2 procent havde stemt nej.

»Resultatet er flot, fordi de store partier har forsøgt at kvæle enhver kritisk røst mod forfatningen«, sagde kommunistlederen Gaspar Llamazares, der mener, at regeringen har manipuleret resultatet.

»Sandheden er, at de fleste spaniere føler sig fjernt fra den EU-forfatning, de skulle stemme om«.