0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bedrageri-anklaget dansker kaldt til ny afhøring i Vietnam

Med kun tre dages varsel er den bedragerisigtede Kim Brix Andersen, der sad fængslet 16 måneder i Vietnam, kaldt til ny afhøring i Fjernøsten. 'Chikane', siger danskerens advokat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mirs
Foto: Mirs

Kim Brix Andersen kom 9. februar tilbage til Danmark efter et mareridtsagtigt ophold i Vietnam. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den nordjyske bankmand Kim Brix Andersen nåede dårligt at sætte fødderne på dansk jord, før de vietnamesiske myndigheder nu kalder ham tilbage. Via Udenrigsministeriet indkaldte det vietnamesiske politi mandag danskeren til afhøring på torsdag i Ho Chi Minh City.

»Det virker meget mærkeligt, at de vil have mig tilbage med så kort varsel. Da jeg blev afhørt efter løsladelsen, fik jeg det indtryk, at der ikke var mere, de ville tale med mig om«, siger Kim Brix Andersen.

Hans danske advokat Niels Thestrup er rystet over indkaldelsen.

»Det kan næsten kun betegnes som ren chikane at indkalde Kim Brix Andersen med tre dages varsel. Vi vil meddele vietnameserne, at Kim Brix Andersen ikke kan deltage i afhøringen«, siger Niels Thestrup.

Et mareridt
Kim Brix Andersen kom 9. februar tilbage til Danmark efter et mareridtsagtigt ophold i det kommunistiske land. Igennem 15 måneder og 20 dage var hans verden begrænset til en vietnamesisk celle, der målte 10,5 skridt den ene vej og 10,5 skridt den anden vej.

Kim Brix Andersen var - og er - anklaget for bedrageri i forbindelse med et investeringsprojekt i et stenbrud. Danskeren har hele tiden nægtet sig skyldig i de vietnamesiske anklager, og kun via hårdt pres fra de danske myndigheder fik han for små to uger siden lov at forlade landet.

Både han og Niels Thestrup havde håbet, at sagen dermed var slut, men det var den ikke.

Vil gerne hjælpe
Både Kim Brix Andersen og hans advokat erklærer sig indstillet på at hjælpe vietnameserne med at få efterforsket sagen yderligere.

»Men det er ikke seriøst, når man indkalder et vidne på den anden side af jorden med så kort varsel. Han har jo ikke engang et visum. Vi vil nu forsøge at få opstillet nogle fornuftige rammer for samarbejdet og vil foreslå, at vietnameserne i første omgang stiller deres eventuelle nye spørgsmål skriftligt«, siger Niels Thestrup.

Da Kim Brix Andersen blev fængslet i 2003, skete det, da han af egen fri vilje rejste til Vietnam for at hjælpe politiet med at finde ud af, hvad der var sket i stenbruddet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu