0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dødstallet stiger fortsat efter jordskælv i Iran

Flere hundrede personer er omkommet, og mange landsbyer er lagt i ruiner ved tirsdagens voldsomme jordskælv i det sydøstlige Iran.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Redningsmandskab tror, at antallet af omkomne vil stige til over 500, når de når frem til landsbyer, der fortsat er afskåret fra omverdenen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bange for efterskælv og rystende af kulde har tusinder af iranere tilbragt natten i telte og ødelagte huse, efter at et kraftigt jordskælv i går morges ramte det sydøstlige Iran og dræbt mindst 420 personer.

Jordskælvet blev målt til 6,4 på richterskalaen, og det ødelagde flere landsbyer i området omkring byen Zarand i Kerman-provinsen sydøst for Tehran.

Skælvet bragte smertefulde minder frem om jordskælvet i Bam for 14 måneder siden, hvor 31.000 blev dræbt.

Dødstal vil stige
I den lille by Khanouk havde 100 mænd, kvinder og børn søgt tilflugt i byens største moské, hvor de sov på gulvet.

»Vær sød at hjælpe os, det er vinter. Hvad skal vi gøre«, siger Ali til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Redningsmandskab tror, at antallet af omkomne vil stige til over 500, når de når frem til landsbyer, der fortsat er afskåret fra omverdenen på grund af regn og blokerede veje.

Mange kvæstede
Ifølge guvernøren i Kerman, Mohammad Ali Karimi, er over 700 mennesker blevet kvæstet, heriblandt 500 med behov for hospitalsbehandling.

Redningsfolk siger, at flere end 1.000 personer er blevet kvæstet ved skælvet, heraf mange alvorligt, og hospitaler i den ramte region er overfyldte med tilskadekomne.

Hovedparten af de omkomne blev bjærget i Zarand-regionen, der blev hårdest ramt af jordskælvet.

40 landsbyer berørt
Iransk tv viste optagelser af landsbyboere, der kæmpede desperate og grædende for at få gravet lig og overlevende ud af ruinerne af deres mudderklinede huse.

Karimi sagde, at 40 landsbyer med i alt 30.000 indbyggere er blevet ramt af jordskælvet. Landsbyen Dahuyeh, der havde 820 indbyggere, er totalt jævnet med jorden.

Irans Røde Halvmåne koordinerer hjælpearbejdet i regionen og har hentet frivillige fra naboprovinserne til at deltage i redningsarbejdet.

Tilbud om hjælp fra USA
Provinsguvernøren oplyser, at myndighederne har lært af erfaringerne fra jordskælvet i Bam, og at Iran denne gang ikke vil have behov for udenlandsk hjælp, men den internationale hjælpeorganisation Læger Uden Grænser meddeler dog, at den allerede havde sendt et hold bestående af to læger, en sygeplejerske og en logistiker af sted til katastrofeområdet.

Samtidig har USA, der anklager Iran for støtte til terrorisme og for planer om at udvikle atomvåben, tilbudt hjælp til ofrene. Fra FN har generalsekretær Kofi Annan tilbudt assistance.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu