0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gemte 334 lig i baghaven

En tidligere krematoriemedarbejder i USA er blevet idømt 12 års fængsel for at have undladt at kremere over 300 lig, som han i stedet gemte på sin ejendom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

334 lig i baghaven. Beviserne var ikke til at tage fejl af, og tidligere krematoriemedarbejder Ray Marsh modtog da også sin dom på 12 års fængsel uden at kny.

Sværere for ham var det dog at forklare retten og de pårørende, hvorfor han i stedet for at brænde de 334 lig, proppede dem ind i en gravhvælving bag ved sit hus i staten Georgia, USA.

Ingen forklaring
I mere end seks timer måtte den 31-årige Ray Marsh høre på mere end 25 pårørendes arrige spørgsmål og had. Men lige meget hjalp det. Ray Marsh havde ingen forklaring.

»Jeg kan ikke give jer svar på jeres spørgsmål, men jeg kan undskylde«, sagde Ray Marsh ifølge nyhedsbureauet AP.

Marsh lovede dog, at han ville skrive et brev til de pårørende, hvor han ville fortælle mere end i retten.

Cement i stedet for aske
Marsh erklærede sig skyldig i 787 anklagepunkter, deriblandt tyveri, ligskænding og begravelsessnyd.

I stedet for aske sendte Ray Marsh cementstøv til de efterladte, der tilsyneladende ikke anede uråd.

Oveni de tolv års fængsel har Ray Marsh indgået en aftale med de efterladte om, at betale dem omkring en halv milliard danske kroner i erstatning. Det er dog mere end usikkert, hvorvidt de pårørende nogensinde skal gøre sig nogen forhåbninger om at se pengene.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere