0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Iran: Vi kan forsvare os

Forlydender om amerikanske angrebsplaner mod Iran har ført til en ny nervekrig mellem USA og det iranske præstestyre. »Vi har en sådan styrke, at intet land kan angribe os«, siger præstestyret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forlydenderne om, at USA planlægger et militært angreb mod mål i Iran, har fået det iranske styre til at reagere kontant: Iran har midlerne til at forsvare sig, og den fornødne styrke til at afholde nogen fra at angribe.

»Vi kan sige, at vi har en sådan styrke, at intet land kan angribe os, fordi de på grund af vores evne til at gennemføre fleksible strategier ikke har præcis information om vores militære kapacitet«, sagde den iranske forsvarsminister, Ali Shamkani, i går ifølge det halvstatslige nyhedsbureau Mehr.

Han tilføjede kryptisk: »Vi kan sige, at vi hurtigt har fremstillet udstyr, som har resulteret i den højeste grad af afskrækkelse«.

I oktober meddelte præstestyret, at det med held havde afprøvet sit Shahab-3-missil, der med en rækkevidde på 2.000 kilometer kan nå mål i dele af Europa, Israel og amerikanske baser i Golfen. Men præstestyret har hårdnakket afvist mistanke om, at det også er i gang med at udvikle atomvåben.

USA fastholder mistanken og har, ifølge det ansete amerikanske tidsskrift The New Yorker, haft specialstyrker i Iran for at udarbejde en militærstrategi, der kan muliggøre præcisionsbombninger eller hurtige landoperationer mod Irans atomanlæg.

Det amerikanske forsvarsministerium lægger afstand til oplysningerne, men præsident George W. Bush - der i 2002 rubricerede Iran som en del af en 'Ondskabens akse' på linje med Nordkorea og det tidligere styre i Irak - vil ikke afvise et militært angreb mod mål i Iran.

»Jeg håber, vi kan løse det diplomatisk, men jeg vil aldrig tage nogen mulighed helt af bordet«, sagde han natten til i går i et interview med tv-stationen NBC.

Efter de seneste års amerikanskledede angreb på tidligere regimer i Afghanistan og Irak er Iran nærmest omringet af USA og dets allierede. Men de iranske ledere har forsøgt at gøre det klart, at Iran med 70 millioner indbyggere er en ganske anden stor mundfuld end Irak og Afghanistan med hver omkring 25 millioner.

Aftale drages i tvivl
»Iran frygter ikke trusler fra udenlandske fjender ... de ved godt, at Den Islamiske Republik ikke er stedet for eventyr«, sagde den tidligere præsident, men stadig magtfulde Akbar Hashemi Rafsanjani i går ifølge det iranske nyhedsbureau ISNA.

Iran suspenderede i november sit atomprogram efter forhandlinger med EU-landene Frankrig, Tyskland og Storbritannien, men den aftale må man nu sætte spørgsmålstegn ved, mener den ellers reformvenlige iranske avis Sharg: »Hvis de europæiske lande ikke kan garantere, at deres løfter støttes eller i det mindste respekteres af USA, vil de ikke have meget at sige i (atom)forhandlingerne med Iran, og de kan ikke forvente nogen garanti fra Iran i den gensidige tillidsopbygning«, skrev avisen i en ledende artikel i går.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere