0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina fortryder ikke massakren på studenter

15 år efter massakren på Den Himmelske Freds Plads er der ikke tegn på hverken fortrydelse eller fornyelse i den kinesiske regering.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter et par dages overvejelser har den kinesiske regering besluttet sig for, trods alt, at holde en officiel mindehøjtidelighed for den kontroversielle ekspartichef Zhao Ziyang. Men med landets moderne historie in mente betragtes en sådan ceremoni som en ømtålelig begivenhed.

Zhao Ziyang døde natten til mandag i en alder af 85 år. Han var leder af kommunistpartiet under oprøret i 1989, men faldt i unåde, da han støttede studenternes krav om reformer.

Zhao Ziyangs sidste fremtræden var to uger før massakren på Den Himmelske Freds Plads. Han dukkede op blandt studenterne og beklagede, at han ikke havde gjort nok for dem.

Derefter forsvandt han, og resten af sit liv tilbragte han i husarrest.

Med sig på Den Himmelske Freds Plads havde han Wen Jiabao, en nærtstående medarbejder, som nu er ministerpræsident.

Denne omstændighed har gjort håndteringen af Zhao Ziyangs død til en endnu mere ømtålelig sag for den kinesiske regering. Den kinesiske regering har i 15 år beordret tavshed omkring Zhao Ziyang, som var ministerpræsident i en stor del af 1980'erne. Han stod bag de populære markedsøkonomiske reformer, og han var også åben over for politiske reformer. Men begivenhederne i 1989 satte stort set reformaktiviteten i stå.

Og det lader ikke til, at man skal forvente en politisk opblødning under den relativt nye partichef Hu Jintao. Zhao Ziyangs død har sat massakren for 15 år siden på den politiske dagsorden igen.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke var på tide at tage begivenheden op til revurdering, svarede udenrigsministerens talsmand, at de seneste 15 års økonomiske udvikling har vist, at partiet tog den rette beslutning i 1989.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere