0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Det Hvide Hus: Irak-valg bliver »langtfra perfekt«.

Frygt for lav stemmeprocent blandt sunnier får Bush-regeringen til at iværksætte ny kampagne: Det er ikke valget, det drejer sig om, men begyndelsen på en demokratisk proces. »Valget er en stor joke«, siger Mellemøsten-ekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ude af stand til at indfri sin ædle målsætning om, at valget 30 januar vil bringer demokratiet til Irak, iværksætter Bushregeringen nu en kampagne, der skal nedjustere forventningerne til valget.

USA's frygt for lav valgdeltagelse blandt sunnimuslimer, en konsekvens af oprørernes fremfærd, får regeringen til at revidere sin opfattelse af valget som værende selve katalysatoren for demokrati i hele den arabiske verden.

Bushregeringen fremhæver nu den politiske proces, der følger efter valget.

»Det er klart, at det vigtigste ikke er selve valget«, siger viceudenrigsminister Richard Armitage. »Det er blot begyndelsen på en proces, hvori irakerne vil udarbejde en forfatning og hen på slutningen af året faktisk vælge en blivende regering«.

Næsten to år efter Irakkrigens start tvinger oprøret Det Hvide Hus til at forberede den amerikanske offentlighed på et valg, der bliver »langtfra perfekt«.

Kun to uger før valget erkender regeringen, at trods massiv militær tilstedeværelse til at garantere sikkerheden, vil frygten for kugler og bomber afholde mange sunnier fra at stemme.

Bushregeringen omtaler ikke længere valget som det første frie og demokratiske af sin slags i årtier, men har nedjusteret sine ambitioner for valget - et valg, som USA fortsat nægter at udskyde.

»Valget kan betragtes som en succes, såfremt størstedelen af befolkningen kan. Og selv om vi må regne med en lavere stemmeprocent i de sunnikontrollerede områder, må vi se fremad og bruge erfaringerne fra valget i det videre forløb«, siger udenrigsminister Colin Powell.

Kritikere af Bushregeringens politik siger, at valget til den 275 mand store forsamling, der skal udarbejde den ny forfatning og vælge en overgangsregering, er så mangelfuldt, at det ikke blot er ugyldigt, men kan sætte hele demokratiseringsprocessen i regionen over styr.

En stor joke
»Valget er en stor joke«, siger Juan Cole, professor i Mellemøstens historie ved Universitetet i Michigan.

»Bush har skabt den værst tænkelige reklame for demokratiet, idet opfattelsen i hele Mellemøsten nu er, at konsekvensen af demokrati er et land i kaos«, sagde han.

Ifølge Stephen Zunes, professor ved San Francisco Universitetet, er regeringen »slået ind på en 'begrænse-skaderne-kurs'«.

»Da den oprindelige bevæggrund for at gå i krig, tømme Irak for masseødelæggelsesvåben, faldt fra hinanden, skabte Bush tårnhøje forventninger om demokratiet for at kunne retfærdiggøre deres magtovertagelse«, siger Zunes. »Nu hvor det viser sig, at de ikke kan fremstille et godt eksempel for demokratiet, er de nødt til at nedjustere offentlighedens forventninger til valget«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere