0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyt norsk oliefund til 2.500 mia.

Det norske olieselskab Statoil mener, at der findes olie til en værdi af 2.500 milliarder kroner i Barentshavet. Rusland vil også have en bid af kagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Håkan DahlstrÈom
Foto: Jan Håkan DahlstrÈom

Der findes ufattelige mængder af olie i Barentshavet, mener Statoil. Men tilhører det sorte guld Rusland eller Norge? - Arkivfoto: Jan Håkan Dahlstrøm

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der kan findes olie til den svimlende værdi af 2.500 milliarder kroner i Barentshavet.

Det hævder det norske olieselskab Statoil i interne papirer, hvor de forsøger at få myndighederne til at fremskynde olieefterforskningen i nord.

Russisk krav
Der er bare et stort problem: Rusland gør også krav på ressourcerne.

Grænsedragningen mellem Norge og Rusland i Barentshavet er en af de største uløste grænsekonflikter i verden i dag. Forhandlingerne om grænsen har stået på i 35 år.

Den norske udenrigsminister, Jan Petersen, er nu på besøg i det nordlige Rusland, og spørgsmålet er derfor blevet aktuelt igen. Det er den norske avis Aftenposten, som er kommet i besiddelse af Statoils interne skøn over olieforekomsterne i det omstridte område.

Mindre felt på den ubestridt norske del
I den ubestridt russiske del af Barentshavet har man allerede fundet verdens største naturgasfelt til havs, nemlig Stockman-feltet. Det ligger imidlertid så langt fra markederne, at det endnu ikke er blevet udbygget.

I den ubestridt norske del har man fundet et mindre gasfelt, Snøhvit-feltet tæt på kysten.

Hverken Rusland eller Norge har endnu boret efter olie i det omstridte område. Det er på 155.000 kvadratkilometer, halvt så stort som det norske fastland. Russerne har lavet seismiske undersøgelser, der viser, at der kan findes olie- eller gasfelter. Men så længe grænsespørgsmålet ikke er løst, får hverken norske eller russiske firmaer adgang til ressourcerne.

Modstridende principper
Der findes to modstridende principper for en grænsedragning:

Rusland har trukket en linje fra sin landegrænse mod Norge og helt op til Nordpolen. Allerede i 1926 erklærede Rusland, at alle øer øst for denne linje er russiske. Samme form for grænsedragning er blevet foretaget i Antarktis, hvor kontinentet er blevet delt op som en kage.

Norge hævder imidlertid, at det er midterlinjeprincippet, der skal gælde. Dette princip står stærkt i internationale forhandlinger om grænsedragninger til havs. Selv for Danmarks og Grønlands vedkommende er forhandlingerne vigtige, fordi landene rundt om Nordpolen formentlig vil udvide deres økonomiske zoner engang i fremtiden.

Putin: Vi løser det inden pensionsalderen
Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Norge i 2002, spøgte han med, at han og statsminister Kjell Magne Bondevik havde aftalt, at de skulle løse grænsekonflikten, inden de blev pensionister.

Den russiske olieproduktion er allerede toppet.

Hvis ikke der hurtigt gøres store nye fund, vil produktionen begynde at falde fra de nuværende tre millioner tønder om dagen.