0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Annan får forbud mod at besøge katastrofeområder

FN's generalsekretær Kofi Annan har fået forbud mod at besøge områder, der er kontrolleret af De Tamilske Tigre på Sri Lanka.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Sri Lankas premierminister Mahinda Rajapakse diskuterer katastrofens omfang med Kofi Annan. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens nødhjælpsarbejdere er på vej med mad til overlevende efter katastrofen på Sri Lanka er konflikten mellem De Tamilske Tigre og regeringen blusset op igen.

FN's generalsekretær Kofi Annan er ankommet til landet, hvor han skal besigtige ødelæggelserne efter de voldsomme flodbølger, der ramte landet anden juledag.

Nej til Annan
Men regeringen har lagt hindringer i vejen for Kofi Annan, og forbudt ham at besøge områder, der er kontrolleret af oprørsgruppen de Tamilske Tigre.

»Jeg er her på en humanitær opgave. Jeg vil gerne besøge samtlige område, men som I ved er jeg her som regeringens gæst, og de bestemmer ruten«, siger Annan til nyhedsbureauet Reuters.

Diplomatiske kilder oplyser til Reuters, at der forgæves var lagt pres på regeringen for at give Annan adgang til de oprørskontrollerede områder.

De Tamilske Tigre har kæmpet for en selvstændig stat i den nordøstlige del af landet siden 1983. Konflikten har kostet omkring 64.000 mennesker livet.

Håb om fred er forduftet
Umiddelbart efter at tsunamien slog til, var der håb om, at katastrofen kunne medføre forsoning i det borgerkrigshærgede land.

Men nu anklager De Tamilske Tigre regeringen for uretfærdig fordeling af nødhjælpen.

Dermed er der lagt op til nye spændinger mellem de to grupper. Inden jul truede De Tamilske Tigre med nye angreb medmindre regeringen gav den nordøstlige del af landet mere selvstændighed.

Mad er på vej
I går var Annan på Sumatra i Indonesien, hvor ødelæggelserne har været værst. Mere end 104.000 mennesker er indtil registret som døde efter det underjordiske jordskælv.

Men i Sri Lanka har omfanget af katastrofen endnu engang rystet FN's generalsekretær. Her har 30.000 mennesker mistet livet til bølgerne.

»Fra luften så jeg et smukt land, men der er store ødelæggelser«, sagde Annan, da han med en helikopter landede i byen Hambantota. Indbyggerne i byen har lagt 5.000 familiemedlemmer naboer i massegrave efter katastrofen.

Byen tjente sine penge på turisme og produktion af salt fra Det Indiske Ocean. Begge indtægtskilder er indtil videre tørret ud.

Midt i elendigheden har FN noget der minder om gode nyheder til de 750.000 mennesker, der lider under mangel på mad og medicin i Sri Lanka. Med udgangen af weekenden vil »hvert menneske i nød« have modtaget forsyninger, forsikrer kilder i FN.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere