0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Jeg vil stemme på Barghouti - for at styrke Mahmoud Abbas«

For mange palæstinensere er det helt indlysende, hvem man skal stemme på. Mahmoud Abbas står til at vinde stort. Men han har brug for en stærk opposition, siger de i Wadi Joz. Det vil styrke ham i forhandlingerne med Israel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Spejling af favoritten til at vinde valget Mahmoud Abbas. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han agter at være den første i køen, når stemmeurnerne åbner søndag morgen klokken otte. Ahmad Shaufa fra Wadi Joz vil være med til at præge den kommende palæstinensiske præsident, siger han.

»Vi ved, at Mahmoud Abbas vinder, men han skal vide, at der er en stærk opposition, derfor vil jeg stemme på Mustafa Barghouti. For at styrke Abbas«, siger han.

Ahmad er 28 år gammel og udannet edb-ingeniør. Han bruger hver dag omkring to timer i køen ved den israelske militærkontrolpost Kalandia, når han skal til Ramallah, hvor han arbejder for det det multinationale softwarefirma Oracle. Han mener, at det første, der er brug for efter valget, er at få normaliseret palæstinensernes dagligdag.

Brug for Abbas
Ahmad er gift med Rauda, der er socialrådgiver. Hun vil stemme på Mahmoud Abbas. Det er ham, palæstinenserne har brug for, mener hun. Ahmads mor og den 90-årige bedstemor synes at mene ligesom Rauda, men vil ikke sige andet, end at de agter at stemme for »Palæstinas fremtid«. Najib, den yngre bror, vil slet ikke stemme.

»Det er jo ligegyldigt, om man stemmer. Vi ved på forhånd, hvem der vinder«, siger han.

Sharif, Ahmads far, er 62. Han er enig med sin søn Ahmed.

»Dr. Barghouti er mest loyal over for palæstinenserne«, siger han og henviser til det ofte hørte argument, at Mahmoud Abbas er USA's og Israels yndling. Ikke at Abbas ikke er loyal, skynder han sig at forklare. Men palæstinenserne har brug for en leder, der kan varetage folkets rettigheder, og får Barghouti mange stemmer, ved Abbas, at han ikke kan slække for meget over for USA og Israel.

Sharif Shuafa påpeger, at Mustafa Barghouti netop er blevet kørt væk fra Jerusalems gamle by af israelsk politi, fordi han i strid med den aftale det palæstinensiske selvstyre havde indgået med israelerne forsøgte at deltage i fredagsbønnen i Al Aqsa-moskéen. Selvom ingen udenforstående observatører kan være i tvivl om, at det var nøje planlagt, beviser det for Sharif Shuafa, at Barghouti er »loyal«.

Meningsmålingerne forudsiger, at Mustafa Bargouti kan få omkring 15-20 procent af stemmerne. Mahmoud Abbas er forudset til at vinde med mellem 60-70 procent .

Nye ansigter
I Hakawati-teateret, det palæstinensiske nationalteater i Østjerusalem, er nogen hundrede mennesker samlet for at høre Tayseer Khaled tale. Han er Den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielses kandidat. Meningsmålingerne giver ham færre stemmer end målingernes usikkerhedsmargin.

Said er kommet for at lytte. Han er omkring 50 år og vil ikke opgive sit efternavn. Han har tidligere arbejdet i selvstyreadministrationen i Ramallah, men tog sin afsked, fordi han ikke kunne holde ud at se det korrupte politiske spil, der foregik i korridorerne, siger han. Han har endnu ikke besluttet, hvor han sætter sit kryds.

»Vi har brug for nye ansigter. For folk, der kan rydde op i korruptionen. Jeg tror ikke på, at Mahmoud Abbas kan rydde ordentligt op. Han går til valg på et gammelt slidt program. Vi vil have fred, en rigtig fred. Problemet er besættelsen. Den er svær at komme af med. Derfor skal Abbas forhandle med Ariel Sharon, når han bliver valgt og holde fast på vores rettigheder. Folk er trætte af fire års intifada. Men vi er ikke så trætte, at vi giver afkald på vores ret til at leve uden den israelske besættelse«, forklarer han.

På hovedvejen sydvest for Ramallah bevæger sig en menneskehav af især unge mænd med sorthvide kefiyeh-mønstrede valgtørklæder henholdsvis bundet om panden eller om halsen i retning af landsbyen Bir Naballah. Deres palæstinensiske faner lyser i den lavtstående sol, mens de skiftevis råber »Abu Amar« ( Yassir Arafat) og »Abu Mazen« (Mahmoud Abbas).

Det er Fatah-bevægelsens ungdom på vej til et af Mahmoud Abbas' sidste vælgermøder inden kampagneforbudet træder i kraft 24 timer før valget begynder. Landsbyen Bir Naballah ligger lige nord for Jerusalem, men er en del af det palæstinensiske selvstyre.

»Abbas har ikke holdt valgmøder i Jerusalem for ikke at blive beskyldt for at være under Israels beskyttelse«, forklarer en af de lokale Fatah-folk. Han tilføjer, at det er en uofficiel forklaring, hvorfor hans navn ikke kan nævnes.

Under de fælles israelsk-palæstinensiske forberedelser, der har været op til valget, har Israel fastholdt, at man ville give Abbas fuld politibeskyttelse imod eventuelle aggressioner fra ekstremistiske israelere, hvis han skulle komme til byen.

Lang vej
»Heller ikke Arafat ville besøge Jerusalem, så længe byen er besat af Israel«, tilføjer Fatah-manden.

»I dag gik vi ikke til Jerusalem, men i morgen vil vi være i Jerusalem, for Jerusalem er det palæstinensiske folks evige hovedstad«, proklamerer Abbas fra altanen på Bir Naballahs flotte forsamlingshus. De tusinder, der står forsamlet nedenfor, jubler, pifter og klapper.

»Lad os i milliontal gå til Jerusalem som et frit folk«, tilføjer Mahmoud Abbas, næsten som for at overbevise sig selv. Han ved, at vejen bliver svær og lang.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere