0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Imamer ansættes i den franske hær

Den franske regering har besluttet at ansætte imamer i landets hær på linje med de traditionelle feltpræster. Flere nye tiltag har til formål at imødegå en potentiel radikalisering af landets muslimer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frankrig fejrer i år 100-året for den lov, som adskiller stat og kirke med vandtætte skotter.

Men mens regeringen i fjor gennemførte en stramning af den såkaldte verdslighedslov og bandlyste religiøse beklædningsgenstande og ikke mindst det muslimske hovedtørklæde fra landets skoler, har den netop besluttet at lade den franske hær ansætte en række muslimske imamer.

Den franske regering har truffet beslutningen i lighedens navn, for hæren råder i forvejen over 371 jødiske, katolske og protestantiske feltpræster, og de kommende imamer skal være med til at give islam en mere synlig plads i det franske militærs midte.

»Vi har lagt mærke til, at mange unge muslimer samles i deres værelser for at bede. Og eftersom islam er Frankrigs næststørste religion, bliver vi nødt til at gøre dens tilstedeværelse mere officiel«, siger en anonym embedsmand fra hæren til nyhedsmagasinet L'Express.

Fastede i solidaritet
Regeringen vil i løbet af januar udpege en særlig rådgiver for militærets øverste top, der sammen med det franske indenrigsministerium og paraplyorganisationen Det Franske Muslimske Råd, CFCM, skal udstikke retningslinjerne for kontrollen med imamernes uddannelse og nationalitet.

Ifølge historikeren Belkacem Recham ligger skridtet dog i forlængelse af hærens praksis under både Første og Anden Verdenskrig.

»Dengang var udøvelsen af islam blandt de tusindvis af soldater fra Afrika ikke blot tilladt, men ligefrem ansporet af myndighederne. Der var sågar franske officerer, som i solidaritet med deres muslimske kolleger fastede under ramadanen, og der var bedesale på kasernerne«, siger Belkacem Recham til L'Express.

Den praksis forsvandt med afkoloniseringen, og siden er Frankrigs muslimske soldater nærmest blevet glemt.

Imamer i fængslerne
Beslutningen om at lade imamer træde ind i hærens rækker kommer, kun få uger efter at Frankrigs indenrigsminister, Dominique de Villepin, offentliggjorde sine planer om at oprette en fond til støtte for moskebygning og uddannelse af imamer.

Desuden har indenrigsministeren til hensigt at indsætte imamer i landets fængsler, som ifølge rapporter fra de franske efterretningstjenester udgør et sprængfarligt rekrutteringsgrundlag for unge muslimske indsatte, som føres på afveje af autodidakte fundamentalistiske prædikanter.

Siden han tiltrådte posten som indenrigsminister, har Dominique de Villepin ført en indædt kamp mod islamisk fundamentalisme, og målet med de nye tiltag er da også at imødegå en potentiel radikalisering af landets muslimer.

Det vides endnu ikke, hvor mange imamer hæren vil engagere. Det er ulovligt at lave officielle statistikker om religion, trosretning og etnisk oprindelse i Frankrig, og derfor er det vanskeligt for regeringen at fastsætte det præcise behov.

Polemik
Dominique de Villepins aktive politik har skabt en vis polemik, idet den skarpe adskillelse af kirke og stat forbyder staten at blande sig i - og herunder yde økonomisk støtte til - enhver religions udøvelse.

Men som Émile Poulat, forskningschef for det socialvidenskabelige institut EHESS, skrev i en kommentar i Le Monde for nylig, »blev den første økonomiske støtte til den katolske kirke allerede givet i den lov, som faktisk forbød den«.

For Frankrigs 40.000 katolske kirker og kapeller havde siden revolutionen i 1789 været nationale goder, men med loven i 1905 blev de overdraget til kirken.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter