0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Langt flere døde i Burma end hidtil oplyst

Hjælpeorganisationer skønner, at antallet af ofre i Burma er langt højere end det officielle, men de nægtes adgang til hårdt ramte fiskerbyer og øer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Burmas kyster slap mirakuløst let igennem flodbølgen i Det Indiske Ocean, hvis man skal tro de officielle meldinger, 53 dræbte og 17 landsbyer ødelagt. Landets militærjunta har afvist tilbud om hjælp udefra.

»Det er mest sandsynligt, at tsunamien kostede omfattende død og ødelæggelse i Burma som andre steder«, siger Tony Blair, direktør for Asien ved FN's Verdensfødevareprogram.

Burma har en kystlinje på over 2.000 km og grænser op til de hårdt ramte turistområder i Thailand.

Blev ramt som det sydlige Thailand
Den amerikanske geofysiker, Steven N. Ward, har skabt en computermodel af jordskælvet ved Sumatra, der udløste flodbølgen. Den viser, at det sydlige Burma »blev ramt hårdt som det sydlige Thailand«, siger han til Washington Post.

Militærjuntaen i Burma har forbudt lokale embedsmænd at give oplysninger om ødelæggelser, men i de seneste dage er flere personlige burmesiske beretninger kommet ud.

Bambusby skyllet væk
Den 38-årige fisker, Ko Myo Tun, siger til nyhedsbureauet AFP:

»Da vi så bølgen komme imod os, flygtede vil alle efter at have grebet nogle af børnene. 14 af de ubevogtede børn blev vasket væk for øjnene af os«. Et endnu ukendt antal voksne led samme skæbne, og alle fiskerhytter blev ødelagt.

Kha Pyat Thaung, 350 km syd for hovedstaden Rangoon, blev bygget af bambus for en måned siden op til fiskesæsonen efter monsunen.

Unicef har sikker viden om 90 dræbte, men FN's Børnefond advarer om, at ofrenes antal i Burma kan være meget højere.

Hjælpeorganisationer afvist
Hjælpeorganisationer har hidtil været forment adgang til de fleste kystbyer.

Læger uden Grænser og FN håber at få adgang til området i løbet af denne uge.

FN er ud over for Burmas fiskerbefolkning især bekymret for de etniske minoriteter Salone og Moken, der traditionelt omtales som »havsigøjnere«, da de flytter rundt efter fiskestimer.

»Regeringen lyver«
Den britiske avis Telegraph, hvis udsendte er fragtet rundt til øer skjult i bunden af en fiskerbåd, skriver, at for eksempel en ødelagt bro på den store ø Palao Ton Ton fortæller en anden historie end den officielle.

»Fiskeren så selv omkring 50 mennesker blive skyllet i døden alene fra denne bro«.

Andre fiskere fortæller om store tab af liv ved Kra Buri tæt på grænsen til Thailand.

»Regeringen lyver, den lyver virkelig meget, når den siger, at kun få blev dræbt«, siger en anden fisker.

Dødstallet kan være 'i tusinder'
»Det kan være tusinder«, siger en udenlandsk diplomat.

»Vi har sikker viden om over 100 døde, men skønner ud fra daglige indberetninger, at der er tale om mindst adskillige hundrede. På en af øerne alene er der forlydender om over 200 døde såkaldte havsigøjnere«, siger Khin Maung Win ved Democratic Voice of Burma (DVB) i Oslo.

Hvorfor skjuler juntaen ofre, som den ikke selv kan anklages for?

Skrækslagen for 'folkelig overtro'
»Den forsøger altid at skildre alt som roligt, og at den har alt under kontrol. Burma har oplevet mange naturkatastrofer, hvor ofrenes antal er holdt skjult. Den vigtigste grund er nok, at mange burmesere mener, at jordskælv bebuder regimeskifte. Juntaen er skrækslagen for folkelig overtro. Folk ved, at juntaen lyver. De får informationer fra udenlandske radiostationer på burmesisk, men endnu ikke meget fra deres eget land, fordi udlændinge holdes væk fra de hårdest ramte områder«.

Burmesere i Thailand er også i en særlig vanskelig situation. Mens thaier klager over, at de behandles som andenrangsofre efter turister, taler hjælpearbejdere om tredjerangsofre, gæstearbejdere fra Burma.

Endnu er der ikke registreret burmesere på dødslisterne, ifølge AP, selv om over 5.000 arbejder legalt og endnu flere illegalt i Thailands turistområder.

»De burmesiske arbejdere er fuldstændig glemt«, siger Somyos Leetrakul fra World Vision, en gruppe, der hjælper indvandrere.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter