0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Overlevende må drikke af vandpytter

Øgruppen Nikobarerne i det Indiske Ocean ligger kun 20 kilometer fra epicentret på jordskælvet. De overlevende prøver nu at holde sig i live. Mange uden mad og drikke, fortæller dansk øjenvidne. Samtidig har en lokal stamme afvist nødhjælp ved at beskyde en helikopter med bue og pil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

40-årige Jaina.og Nora på 55 år fra Chora Island sidder på et hospital i Port Blair på Andamanerne. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tusindvis af beboerne på øerne blev revet med af vandmasserne. Men mange er også døde siden hen. Af sult og tørst.

»De overlevende er søgt op til den store hovedvej, fordi de håber, at militæret her kan komme frem med mad og vand. De sidder i klynger og stirrer apatiske frem for sig, mens de dør af tørst og sult«, fortæller Thomas Falbe-Hansen, journalist på Radioavisen, over en mobiltelefon.

Ligger kun 20 kilometer fra jordskælvets centrum
Han befinder sig nu i Chennai, det tidligere Madras, i Sydøstindien.

Mandag middag forlod han de indiske ø-grupper Nicobarerne og Andamanerne, hvor flere af øerne kun ligger 20 kilometer fra epicentrumet af det jordskælv, som startede den enorme naturkatastrofe i Asien.

»De forsøger at overleve af de få kokosnødder de kan finde, men alle er bange for at søge ind i junglen, hvor der er krokodiller og farlige slanger«, fortæller Thomas Falbe-Hansen.

Vandet tog alt med sig
Mange steder er der ikke engang en farlig jungle at søge føde i. Store skovområder er skyllet væk fra øerne.

»Jeg fløj over en af de største øer«, fortæller Thomas Falbe-Hansen.

»Den blev skyllet fuldstændigt over da bølgen ramte. Vandet væltede ind over og ud på den anden side og tog alt med sig. Man mener en tredjedel af befolkningen er blevet udslettet. Skyllet ud i havet. Der boede 30.000«.

Drikker af forurenede vandpytter
Myndighederne og nødhjælpsorganisationerne kan ikke skaffe vand og mad frem i de mængder, der er behov for.

Temperaturen er over 30 graders varme og Thomas Falbe-Hansen fortæller, at desperate indbyggere drikker af vandpytter som er inficerede og forurenede.

På nogle af de mest isolerede øer er de indfødte beboere heldigvis mindre hårdt ramt af vandmasserne end først frygtet.

Beskudt med bue og pil
Ifølge BBC blev en indisk helikopter, som fløj lavt for at kaste nødhjælp ud, beskudt med bue og pil - en traditionel markering af, at fremmede ikke er velkomne.

Myndighederne tager det som et tegn på, at indbyggerne her har det, de skal bruge.

De indiske myndigheder mener, den krigeriske stamme er overlevet ved at søge dækning de højeste steder på øen efter at have bemærket, at fugle og fisk ændrede deres naturlige adfærd kort før jordskælvet.

Startede med at flytte de overlevende
Måden de indiske myndigheder har hjulpet de overlevende på har i første omgang været at flytte en stor del af dem til ø-gruppernes hovedstad Port Blair og til det indiske fastland.

Efter pres fra nødhjælpsorganisationer er denne fremgangsmåde nu ændret til, at man i stedet forsøger at bringe mad og vand ud til øerne.

De indiske myndigheder holder dog fortsat fast i, at fremmede - her i blandt internationale nødhjælpsorganisationer - ikke må hjælpe.

De indfødte stammer skal ikke forstyrres. Det samme gælder en militær luftbase.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter