0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Annan i Indonesien forud for donor-topmøde

FN's generalsekretær Kofi Annan er ankommet til Indonesien forud for torsdagens donor-topmøde. Indsamlingerne til de katastroferamte områder har passeret 15 mia. kr.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN's generalsekretær, Kofi Annan, er ankommet til Indonesien for at deltage i en hasteindkaldt donorkonference i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Asien.

Annan, som ankom til Jakartas internationale Sukarno-Hatta-lufthavn, mødes senere på dagen med FN-personel involveret i den massive nødhjælpsoperation i hele det sydøstlige Asien.

På det en dag lange topmøde, der finder sted i morgen, deltager bl.a. USA's udenrigsminister, Colin Powell, Japans ministerpræsident, Junichoro Koizumi, og Kinas ministerpræsident, Wen Jiabao, foruden lederne fra de katastroferamte lande.

Gang i donationerne
Forud for topmødet i Jakarta har regeringer verden over samt Verdensbanken givet tilsagn om bistand til at afhjælpe katastrofen og genopbygge de berørte lande svarende til knap 2,3 milliarder dollar (12,8 mia. kr.).

Centralt på topmødet ventes også spørgsmålet om et tsunami-varslingssystem for landene i Det Indiske Ocean.

De private indsamlinger rundt om i verden er nået op på donationer svarende til 472 millioner dollar (godt 2,6 mia. kr.).

Stort behov
FN vurderer, at flodbølgekatastrofen 26. december har kostet 150.000 personer livet. I dag, ti dage efter jordskælvet ramte et havområde vest for Sumatra og spredte enorme flodbølger, er nødhjælpsbehovet massivt.

Katastrofen har gjort op imod 1,3 millioner mennesker i Sri Lanka og Indonesien. Og verdenssamfundet arbejder om kap med tiden for at forhindre epidemier, der kan risikere at kræve yderligere tusindvis af menneskeliv.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere