0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rumsfeld mødt med kritik fra sine soldater

Amerikanske soldater kom med kritiske spørgsmål til forsvarsminister Donald Rumsfeld under et besøg på en militærbase i det nordlige Kuwait. Spørgerne blev belønnet med klapsalver fra 2.300 soldater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Donald Rumsfeld blev 'grillet' af sine egne, da han skulle levere en peptalk til de udstationerede soldater i Irak. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Hvorfor skal vi soldater tvinges til at lede efter og anvende metalskrot for at beskytte vore militære køretøjer, fordi der ikke er sendt det nødvendige antal pansrede mandskabsvogne af sted?«

»Hvorfor har vi ikke de nødvendige ressourcer?«

Sådan lød et direkte spørgsmål fra en udsendt amerikansk soldat på den amerikanske Buehring-base i det nordlige Kuwait til den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Soldaterne er klar til at blive sendt ind i Irak inden for kort tid.

Det var nok ikke lige den slags spørgsmål, som Rumsfeld havde forventet at blive mødt med under sit besøg blandt de udstationerede soldater i Irak.

Kritik belønnet med klapsalver
Soldaten Thomas Wilson fik ifølge nyhedsbureauet AP store klapsalver fra de øvrige 2.300 soldater, der var samlet i en hangar til en peptalk fra den amerikanske forsvarsminister.

Rumsfeld bad først soldaten gentage spørgsmålet, hvorefter soldaten svarede:

»Mange af os er ved at gøre os parate til at flytte mod nord ind i Irak. Vore køretøjer er ikke pansrede. Vi har ikke det nødvendige udstyr«.

Den manglende pansring er et følsomt emne blandt soldaterne i Irak. Omkring 30 procent af de amerikanske soldater, som er omkommet i kamp i Irak har mistet livet på grund af bomber i placeret i vejkanten.

Rumsfeld indrømmede, at »ikke alle køretøjer har det ønskelige udstyr« og sagde, at forsvarsministeriet arbejder på at sende flere pansrede køretøjer til Irak.

»Som du sikkert ved, går du i krig med den hær, du har. Ikke med den hær, du ønsker, du har eller måske får senere«.

Mere kritik
Donald Rumsfeld blev ikke kun mødt med kritik af den manglende pansring af soldaternes køretøjer. Også hærens forsøg på at holde fast i soldater, som ellers er frie af deres kontrakter er et kontroversielt emne blandt de udsendte soldater.

Det amerikanske forsvar indførte i forbindelse med Første Golfkrig i begyndelsen af 1990'erne en politik, der forhindrer soldater i at rejse hjem, når deres kontrakt løber ud, hvis deres enhed stadig er udstationeret i et konfliktområde.

Kritikerne kalder det 'værnepligt ad bagdøren', og otte soldater forsøger i øjeblikket via domstolene at træde ud af hæren, fordi de har opfyldt deres kontrakt.

»Min mand og jeg meldte os begge frivilligt. Jeg vil gerne vide, hvor længe hæren har tænkt sig at bruge disse regler«, lød det direkte spørgsmål fra en kvindelig sergent til Rumsfeld.

Rumsfeld svarede, at reglen ikke er »én man ville foretrække i den perfekte verden«.

Men den amerikanske forsvarsminister svarede ikke på, hvor længe reglerne vil blive brugt i hæren. Omkring 7.000 amerikanske soldater menes at være berørt af 'værnepligt ad bagdøren'-reglerne.